Lilly møder Henry

Forfatter: Henrik Gade
Sider: 30
Omslag: Hæftet
Omslagsgrafiker: Christina Tscherning Andersen
Forlag: Forlaget mellemgaard

Lilly er otte år og går i anden klasse. Hun har imidlertid fået nogle problemer med angst, er ked af det og vil ikke i skole. Lilly vil hellere være hjemme hos mor.    Skolen vælger at trække Lilly ud af klassen og give hende nødundervisning. Vita, der er lærer på skolen, skal undervise Lilly. Vita bliver imidlertid syg, og der kommer en vikar. Han hedder Henry. Han skal undervise Lilly i dansk og matematik. Lilly glæder sig til at møde Henry og se, hvad for en lærer han er. Heldigvis har hun mor med i skole, og hun kan gå ned til hende, hvis Henry er en sur gammel mand, som ikke kan lide børn. Det viser sig heldigvis ikke at være tilfældet. Henry er en flink lærer, der holder meget af børn. Henrys undervisning er også meget anderledes i forhold til de andre læreres undervisning. For eksempel skal Lilly tælle appelsiner og danse en spansk dans i matematiktimen.             
Uddrag af bogen  Jeg har det ikke godt med sådan nogle mennesker, der ikke overholder aftaler og tidspunkter, siger Henry og slår ud med armene. Pludselig er hele luften fuld af lunken, brun kaffe. Lilly kravler hurtigt ind under bordet, mens mor får skubbet sig væk fra bordet. Henry havde glemt, at der var noget kaffe tilbage i koppen, da han slog ud med armene. Den lunkne kaffe lander oven på Henrys skaldede isse og løber ned på hans hvide trøje. Lilly griner, så hun næsten får ondt i maven. Trøjen er stadigvæk hvid, men den har også fået nogle store, brune pletter. Trøjen kunne godt ligne et dyreskind. Måske fra en giraf eller en hjort, tænker Lilly.                   
Om forfatteren Henrik Gade (f. 1961) er uddannet lærer og bor i Aalborg. Han har arbejdet med specialundervisning af børn. Han har også været en aktiv bidragyder af artikler og kronikker til aviser og ugeblade igennem årene.

Fakta om bogen
Titel: Lilly møder Henry
Forfatter: Henrik Gade
Sider: 30
Omslag: Hæftet
Omslagsgrafiker: Christina Tscherning Andersen
Forlag: Forlaget mellemgaard


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere