Linda Skaaret: "Hele min personlighed ligger i mit modersmål"

Linda Skaaret bor til dagligt i Norge og er lige om lidt klar med sin debutroman. BogMarkedet har snakket med Linda om hendes forhold til litteraturen og det danske sprog, som hun stadig har et tæt forhold til trods for sin norske bopæl.

Normalvis ville sådan et interview som dette, starte med at beskrive farven på stolene i lokalet, hvordan vejret er udenfor og ikke mindst duften af friskmalet kaffe. Sådan er dette interview ikke. Det foregår moderne og digitalt via Zoom på en regnvejrsdag med noget, der bestemt ikke kan betegnes som friskt, i koppen. Ikke i min kop i hvert fald. Men hvilken roller spiller omgivelserne, når man skal snakke om litteratur?

På den anden side af skærmen sidder Linda Skaaret, årgang 1974, mor, magister i litteraturvidenskab og debutant med alt, hvad det indebærer af tanker.

Linda er vokset op lidt uden for Esbjerg i en fiskerfamilie i et hjem uden bøger og med mere stilhed end ord i samtalerne. På den måde kan man undre sig over, hvordan sproget og litteraturen er blevet så stor del af hendes liv.

- ”Det hele startede, da jeg var ganske lille, når storesøster skulle hentes. Der var en bogbus og jeg syntes det var det mest fantastiske sted i verden. Alle de bøger samlet et sted. Den første bog jeg lånte, var Krummerne. Efter noget tid kom Bogbussen tættere på, hvor jeg boede. Jeg kan huske at man skulle gennem en lille sti for at komme derhen. Og så stod jeg så der med rygsækken fyldt med de bøger jeg havde lånt, ventende på Bogbussen og klar til at bytte dem til nogle nye bøger, som kom helt inde fra det store bibliotek i Esbjerg.”

Mens klassekammeraterne havde travlt med teenagerlivets usikkerheder, læste Linda Lykke Per, Ditte Menneskebarn og alt hvad hun kunne få fat i.

- ”Bøger var mit snoller og når jeg læste Tove Ditlevsen og hvad jeg ellers havde taget med hjem fra Bogbussen, så forsvandt jeg ind i en verden af ord og på den måde er de ord jeg har læst, blevet en del af mig. Bøgerne har præget og givet mig en følelse af, at der kan være mere i livet, end hvad der umiddelbart ligger i kortene foran én. På den måde følte jeg samme skæbne som de karakterer jeg læste om. Jeg lånte også lydbøger og de fyldte jo ret meget med de der 12 kassettebånd og jeg gik jo altid efter dem med flest bånd i. Der blev jo ikke talt meget derhjemme, og det at komme ind i en verden af historier og aktivt skabe billeder i de tomme rum mellem, har jeg altid oplevet som noget særligt magisk.”

Jeg forestiller mig ikke, at du har haft særlig mange at dele litteraturen med i dit ungdomsliv. Kunne du ikke blive ensom nogle gange?

- "Nej, det kunne jeg faktisk ikke. Jeg havde godt nok en veninde, jeg delte Tine Brylds bøger med, men derudover kan man sige, at fortællingerne på kassettebåndene eller i bøgerne var mit selskab. Der var et liv i bøgerne, der gjorde, at jeg aldrig følte jeg manglede et fællesskab om litteraturen."

Der er en ro over Linda når hun taler om hendes forhold til litteraturen. Hun har i en tidlig alder stiftet bekendtskab med nogle af landets største og betydningsfulde forfatterskaber og der er en afklarethed i hendes måde at tale om litteraturen.

 Flyttede tidligt til Norge

Linda flyttede i midten af halvfemserne til Norge og har siden da, med undtagelse af et enkelt afbræk, boet i Norge siden da. Med så tæt et forhold til sit modersmål, kan man undre sig over, at hun er flyttet nordpå.

- ”Ja jeg er godt klart over, at det godt kan lyde lidt mystisk, at jeg flytter væk, men som de personer jeg havde læst om som barn, så havde jeg et behov for at komme ud og for at bryde med det vante. Men jeg tror det har styrket mit forhold til det danske, for jeg har en længsel efter det danske sprog, som jeg kun tror man kan føle, hvis man bor udenfor Danmark. Jeg taler jo dansk til mine børn, selv om norsk er deres modersmål og det betød meget for mig, at de også så dansk børne-tv, da de var mindre, som for eksempel Bamse. Dansk er på den måde stadigt vigtig for mig og radiostationen står da også tit på P1 og jeg ser julekalenderen hvert år. Det er på en måde, med til at bekræfte min danske identitet. Det hjælper mine børn og kæreste da også med at minde mig om og siger tit, at jeg bare er så dansk. Jeg var da også nervøs over at indsende et manuskript for det var jo mange år siden, jeg havde boet i Danmark og jeg var ikke sikker på, at mit sprog var ajour nok. Men min frygt blev gjort til skamme og forlaget var med det samme opmuntrende og det gav mig mod.”

Hvad har litteraturen givet dig som kunstner?

- ”Jeg ved ikke om litteraturen på den måde har påvirket min kunst, men man kan måske godt sige, at min inspiration til det jeg laver, kommer fra de billeder sproget har været med til at forme. Det er dét som sproget kan. Lave billeder, som kan bruges til at danne og bringe fortællinger og psykologiske aspekter videre ud i kunsten. For eksempel elsker jeg når noget stikker af i kunsten og virkelig skubber til mine følelser. Det er med til at skabe nye billeder og se tingene fra andre sider.”

I gymnasietidens dansktimer var det rigtig meget Strunge og slet ikke så meget af en af barndommens helte, Tove Ditlevsen. Hun var ganske enkelt ikke fin nok.

- ”Tove Ditlevsen har en særlig plads i mig og jeg synes faktisk, at det var synd, at det materiale vi fik i gymnasiet, ikke var mere bredt over litteraturen Men hun har altid været der og apropos det der med at stikke af, så har jeg malet et billede af Tove, hvor der er en kæmpe blæksprutte, der på en måde kommer ud af hende. Jeg synes det siger rigtig meget om hende. Det her med, at hun måske var et stille væsen ud af til, men inde i hovedet var der sprængfyldt med billeder og fantasi, samtidig med, at hun havde et vanskeligt sind. Det synes jeg er virkelig inspirerende. Men igen, så er det særligt hendes sprog jeg falder for. Generelt når jeg læser, så er det først og fremmest sproget jeg bliver ramt af. Når jeg læser Rachel Cusk eller når jeg hører Gasolin kan jeg ikke undgå at blive suget ind i det billedunivers, som de skaber inde i mig. Kim Larsens måde at bruge sproget på, har altid fascineret mig for selvom jeg jo voksede op så langt man kunne fra København, så er det igennem hans tekstunivers, at jeg føler mig hjemme i København.”

I hendes bog er der en sætning, der lyder ”Hele min personlighed ligger i mit modersmål”. En sætning, der både siger meget om hovedpersonen i bogens personlighed, men også om Linda selv.

- ”Den sætning er en meget personlig sætning for mig. Det var vanskeligt at flytte fra mit hjemland og mit modersmål, men selv om jeg måske har brudt med min hjemstavn rent geografisk, så ligger mit sprog så dybt i mig. For nyligt genlæste jeg Lykke Per og han bruger jo hele livet på at flygte for til sidst at vende hjem. God litteratur kan man læse gang på gang og få noget nyt ud af det og da jeg læste den nu her, bekræftede det mig i, nok kan man flygte i et helt voksenliv, men jeg tror, at det, vi kommer fra, altid vil bo i os, om vi så vil det eller ej. For mig er mit modersmål en vigtig del af min kerne, og derfor har det også været magtpåliggende for mig at holde det ved lige, simpelthen for ikke at miste mig selv, men også for at holde mig knyttet til min familie og ikke mindst Danmark” 

Interviewet er slut. Jeg finder lidt musik og kigger ud i naturen mens, at Karen Blixen ligger på kommoden. Sproget er i sandhed en gave.

Linda Skaarets debutroman ”Fugl og Fisk” udkommer 10. maj.

Foto: Reymond Mosken


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere