Line Bjørn Andersen, Busck: 25-års jubilæum

For 25 år siden startede en forholdsvis stille pige i bogafdelingen i Lyngby, hun havde en god baggrund: Hun var udlært hos Tofte i Hillerød og havde endvidere arbejdet som tjener.I forbindelse med udvidelsen af butikken blev der behov for en chef, og Line var det oplagte emne. I sin tid som chef har hun haft indflydelse på flere elevers udvikling, mennesker, der efterfølgende har sat...

For 25 år siden startede en forholdsvis stille pige i bogafdelingen i Lyngby, hun havde en god baggrund: Hun var udlært hos Tofte i Hillerød og havde endvidere arbejdet som tjener.
I forbindelse med udvidelsen af butikken blev der behov for en chef, og Line var det oplagte emne. I sin tid som chef har hun haft indflydelse på flere elevers udvikling, mennesker, der efterfølgende har sat deres præg på branchen.
På et tidspunkt mente hun, at undertegnede havde behov for noget sekretærhjælp og tilbød sin hjælp på kontoret. Det viste sig at være en særdeles god idé. Med stor flid og megen kompetence har Line ikke blot passet sit job som sekretær, men udviklet indkøbsfunktionen på bøger på bedste vis.

Til tider har jobbet taget alt for meget tid, da Line ikke nøjes med at beskæftige sig med indkøbet af bøger. Line er virkelig firmaets ‘mand’, hun tager i den grad ansvar.
Det blev ikke som sekretær, Line satte sig sine spor i B.O. Bøger, men Line har været en uvurderlig medarbejder i de resultater, vi har nået, og for mig været en eminent kollega og medarbejder.
Hjertelig tillykke og tak.
Jørn Bach

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere