Litterært brændstof, 2. del

Forfattere tager del i samfundsdebatten. Nogle af dem. De var godt repræsenteret på Norsk Litteraturfestival. Dagens reportageessay handler om to forfattere fra den arabiske verden.

Det frie ord er under pres i et traditionalistisk samfund, om ikke årsagen er direkte censur fra statsmagtens side, så er der forfatternes selvcensur. Det er på mange måder en anden verden end i gårsdagens artikel om Timothy Snyder og Carsten Jensen. I Vesten er forfatterne vant til at ytre sig. Kritik er demokratiets livsblod.  

Engang mente den evigt provokerende historiker Søren Mørch, at opstandelsen omkring Salman Rushdies fabulerende roman ‘De sataniske vers’ (1989) skyldtes, at der ikke eksisterede en moderne skønlitterær tradition i Mellemøsten eller den arabiske verden. De vrede gejstlige forvekslede skønlitteratur og fantasi med virkeligheden.

Siden har skønlitteraturens status undergået langsom forandring. Der kommer flere og flere stemmer fra denne verden, også de samfundskritiske. To markante forfattere talte ved Norsk Litteraturfestival.

 

Vagt i gevær

Den algeriske forfatter Boualem Sansal har skrevet en slags opfølger til George Orwells berygtede dystopi ‘1984’ ved navn ‘2084’ (Turbine). Sansal roman, der udkom på dansk i starten af 2017, portrætterer en forvansket islamisme som totalitarismens ansigt.

Og Orwell selv befandt i en fin europæisk tradition fra Oplysningstiden, hvor litterære fremtidsscenarier var skjult samtidskritik i samfund uvant til åbenmundethed: Charles Montesquieu, Ludvig Holberg, Thomas More og mange flere.

Sansal tog sent i livet beslutningen om at forlade den ansigtsløse forskerkarriere i kernefysik til fordel for forfattergerningen. Springet i livsbane blev presset frem af, at borgerkrigen i Algeriet i 1990´erne gjorde det påtrængende for ham svar på nogle af menneskehedens ældste spørgsmål:

Hvordan opstår voldens problem? Hvorfor forfalder civiliserede mennesker til barbariet?

Alle forudsætninger for fremvæksten af de politiske ekstremer – kommunisme og islamisme – var til stede i Algeriet, og hans landsmænd, fortalte Boualem Sansal, opgav kun alt for hurtigt drømmen om det frie samfund. Forfattergerning blev ifølge ham selv båret af indignation, vrede og skuffelse.

Han har i flere andre bøger cirklet om emnet politiske ekstremer. Sansals bøger – han har ifølge eget udsagn skrevet videre på den samme bog hele sin forfatterkarriere, der begyndte i 1999 – er hans bud på, hvor samfundet kan være på vej hen.

     

Frigørelse i kravletempo

Postkolonialismen i Algeriet er en langsommelig proces, hvis trådnet er svært at gennemtrænge, fortalte ligeledes algeriske Kamel Daoud. Et af hovednavnene ved Norsk Litteraturfestival.

 

Kamel Daoud lytter opmærksomt til interviewerens spørgsmål. Foto: Christen Bonde.

 

Algeriet har siden løsrivelsen fra Frankrig i starten af 1960´erne befundet sig i en postkolonial membrantilstand. Den gamle magtelite sidder stadig tungt. Forandringer i samfundet er få og små, fortalte Kamel Daoud.

Kamel Daouds bøger kan forsøg på at vride samfundet ud af denne skruestik, så begrebet postkolonial langt om længe bliver irrelevant. Folks øjne skal åbnes, det er et vigtigt skridt på vejen. Forfatterskabet er Daouds bidrag til denne proces – litteraturen er i hans øjne transcendental, dens potentiale er frigørende.

Fælles med landsmanden Boualem Sansal er, at Kamel Daoud er i dialog med ældre europæiske intellektuelle i sin mest berømte roman.

Kamel Daouds mest berømte roman ‘Mersault – en modundersøgelse’ (Turbine 2015) sig op af den eksistentialistiske klassiker ‘Den fremmede’ (1942) af Albert Camus, der udspiller sig i den stadig franske koloni Algeriet.

Hvor Camus´ roman cirkler om en europæers affektløse drab på en algerisk araber, handler Daouds roman om den dræbte araber. Broderen til den dræbte fortæller hans historie, en historie som ikke kan forstås uden referencer til det omgivende algierske samfund.

Afsættet er et helt andet end hos Camus – fra fokus på menneskets indre til Daouds sans for det ydre pres på individet – selv om hovedpersonerne er fælles i historierne, men romandialogen mellem to intellektuelle adskilt af et Middelhav, vidt forskellige interesser og en håndfuld årtier er spændende.

Et plus et kan blive mere end summen to.

 

Forside v-h: Interviewer Geir Ulvsløkk, Boualem Sansal og oversætter Christina Mediaas. Foto: Øystein Nordås ©Norsk Litteraturfestival.

Rejse og ophold til Norsk Litteraturfestival i Lillehammer blev støttet af NORLA og den norske ambassade i København.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere