Litteratur og kapitalisme – en symbiose

Om en markedstilpasset branche og prisvinderære vekslet til marketingsfordele. Ved Norsk Litteraturfestival i Lillehammer blafrede bogbranchens forhæng.

Ét af de mest tankevækkende events ved overflødighedshornet Norsk Litteraturfestival cirklede om forfatternes kår – primært kom panelsamtalen til at handle om censur og selvcensur. Og hvorfor disse forkætrede tiltag kan give god mening.

Ledetråden for eventet ‘Markedstilpassede forfattere?’ var programspørgsmålet:

”Er synlighed så afgørende i dagens bogmarked, at det fordrer større tilpasningsdygtighed af forfatterne, og hvad de vælger at skrive?”

 

Selvcensur kan være prisen værd

”Litterære agenter må forholde sig til det marked, der er. Vi skaber det ikke,” pointerede Even Råkil, Rights Director i Oslo Literary Agency. Tonen var sat.

Fagbogsforfatter Marta Breen fortalte, at hun havde været nødt til at censurere elementer i sine bøger, når de skulle udgives i oversættelse. Da hendes succesbog ‘Kvinner i kamp’ skulle udgives i USA, krævede alle større forlag bortcensurering af et billede af kvindelige brystvorter. Det indvilligede hun i. Ændringen var trods alt så lille, at det ikke ville påvirke bogens overordnede budskab.

På samme måde måtte en del af Nina Brochmann og Ellen Støkken Dahls ‘Gleden ved skjeden’ om kvindens krop udelades, da bogen udkom i Saudi-Arabien. Men prisen var overkommelig – det var vigtigere at få budskabet ud, end at bogen slet ikke blev udgivet, påpegede Even Råkil.

Til gengæld, fortalte Marta Breen, havde russiske censurmyndigheder krævet, at et afsnit om homofili blev klippet ud af ‘Kvinner i kamp’. Dét var helt uacceptabelt. Kompromiset blev, at bogen – der er henvendt til unge – udstyres med plastomslag og 18-årskøbsgrænse hos boghandlerne.

”Der er en flydende grænse mellem markedstilpasning og god formidling, der når ud til folk,” forklarede Marta Breen. Even Råkil, der fundamentalt var enig, lancerede begrebet: ”idealistisk markedstilpasning.”  

Den skønlitterære forfatter Birger Emanuelsen vendte sig mod dette syn på kunst og litteratur. Udvalgte elementer fra værket kan ikke bare bortcensureres, uden at det får betydning for helheden.

Desuden beklagede Birger Emanuelsen, hvad han åbenbart har oplevet andre forfattere gøre: At de censurerer sig selv og tilpasser sig de herskende meninger, ellers køber ingen bogen. Og forfatteren overlever ikke økonomisk.

Dilemmaet er eviggyldigt – men ifølge Even Råkil, der hurtigt replicerede på Emanuelsens kritik, var problemet overskueligt netop i Norge. Hér har forfatterne de bedste økonomiske vilkår i verden. De behøver ikke censurere sig selv, hvis de ikke vil, de overlever alligevel.

 

Markedstilpassede forfattere. Fra venstre: Sindre Hovdenakk (ordstyrer), Birger Emanuelsen, Marta Breen, Cathrine Krøger og Even Råkil. Panelsamtalen var arrangeret af norsk PEN.

Sidespring: Systemet

Nordmændene har olie, fjelde, skiskytter og utroligt gode bøger”, hed en forsideartikel på bogsektionen i Kristeligt Dagblad. Næsten for meget af det gode.

Tilstedeværelsen af Norges utallige højkvalitetsforfattere siger måske noget om nordmænd som poetiske gemytter; i hvert fald siger det noget om landets litteratursystem. En litteraturpolitik, der i sine grundtræk blev til i 1960’erne for at værne om et lille nordeuropæisk skriftsprog.

Forfatterstøtte og stipendiepolitik, rundhåndet i sammenligning med andre lande, gør sit, og alle forfattere er sikret samme royalty ifølge aftale mellem Forleggerforeningen og Den norske Forfatterforening.

Indirekte har især debuterende forfattere yderligere fordele sammenlignet med deres kolleger i andre lande, eftersom det norske bogsystem byder på gode vilkår for såvel forlag som bogkøbere:

Der er faste priser på bøger i en periode og momsfritagelse; der gælder dels en indkøbsordning for forlag vis-a-vis boghandlere (gælder 60 % af bogudgivelserne), dels en ordning for biblioteker, der er forpligtet til at indkøbe et vist antal eksemplarer af alle bøger. Forlag og forfattere er sikret et mindstesalg.

Stordriftsfordele og momsfritagelse holder prisen nede til gavn for forbrugeren – i modsat retning trækker fastprisen, der alt andet lige er med til at hæve priserne. Når norske bøger generelt er billigere end danske (korrigeret for valutakurs), skyldes det også – betragtningen er impressionistisk og er baseret på besøg i syv-otte forskellige boghandlere i tre byer – at mange bøger trykkes i det billige pocket book-format.

Hvorom alt er, debuterer langt flere forfattere i Norge. Bogsystemet betyder, at forlag i langt højere grad tør talentudvikle forfatterskaber, i stedet for at stoppe legen efter en debut, der ikke solgte så godt. En salgsmæssig misser betyder ikke samme økonomiske katastrofe for det norske forlag, som den kan betyde herhjemme, hvor pistolen er for panden.

Hvor man i den danske forlagsverden taler om, at man skal vælge mellem børs og katedral, kan man i Norge rejse begge bygninger – billedskabelse i et ubevogtet øjeblik.

 

Jeg er ikke Goncourt!

”Åh, du er Goncourt,” siger den imponerede mand, selv om han næppe nogensinde åbner en bog. Og slet ikke én skrevet af forfatteren, han netop har mødt. Den fransksprogede Prix Goncourt har en helt speciel star struck-aura over sig, som få litteraturpriser kan hamle op med. Pris og modtager smelter sammen.

”Nej,” replicerer en tilsvarende uimponeret Leila Slimani. ”Jeg har bare vundet prisen (i 2016, red.).” Slimani fortalte selv historien.

 

Goncourt-samtalen. Fra venstre: Leila Slimani, Marius Warholm Haugen (ordstyrer), Nicolas Mathiieu (modtog prisen 2018) og oversætter Christina Mediaas. Leila Slimani stjal showet, da hun med gadedrengscharme svarede lynhurtigt på engelsk, mens Nicolas Mathiieu måtte vente på oversættelse til fransk af både spørgsmål og svar – hans rolle blev at bekræfte den slagfærdige Slimanis meninger.

--------------- 

Ordstyreren vil vide, hvad det har betydet for de to forfattere i panelsamtalen at modtage prisen:

”Alt er større, men ikke bedre,” svarer Slimani. ”Mit liv har ikke ændret sig. Folk i mit hjemland Marokko blev dog meget stolte. Jeg er glad på deres vegne.”

For Leila Slimani handler prisen mest af alt om marketing – ”og jeg har det fint med det. Jeg udnytter det.”  

Hendes samtalepartner, Nicolas Mathiieu, der modtog prisen i 2018, følger op: ”Mine ord vejer lidt tungere … du bliver set, og dine ord bliver lagt mærke til – og så kommer der flere til mine arrangementer,” griner han.

Prix Goncourt cirkler meget om netværk og det sociale spil, påpeger Leila Slimani. Man bliver næppe valgt som prisvinder, hvis man ikke kender flere af jurymedlemmerne i forvejen.

Og så er det næppe tilfældigt – tilføjer Slimani – at en ung, arabisk kvinde vinder den prestigefyldte pris, alt imens det fremmedfjendske parti Front National stormer frem. ”Literature is politics,” henkaster hun.

Om de to forfatteres slagfærdige, ironiske distance til at vinde en af verdens fornemste priser mest af alt var til ære for publikum, kan man sagtens mene. Men den karske ligefremhed var underholdende.

 

Kritik fylder i litteraturens økosystem. Kritikerlaget arrangerede torsdag og fredag en håndfuld oplæg og panelsamtaler. Målet var at ‘gjenåbne kampsonen’ og gøre litteraturkritikken potent (igen). På fotoet paneldiskussionen om de ti vigtigste kritikere i nyere norsk historie. Fra venstre: Margunn Vikingstad og Cecilie Naper fra Kritikerlaget forsvarede udvalget at de ti navne mod flyvende troldsplinter fra Ingunn Økland (anmelder i Aftenposten) og Frode Helmich Pedersen (litteraturforsker, Bergens universitet). Pedersen rettede den skarpeste polemik, herunder at valget ag mange navne på listen siger mere om vores samtid end om kritikernes egen verden – en god portion af dem var kun på listen på grund af deres udtalte feminisme, ikke deres kvalitet som kritikere. 

---------------

Forsidefoto: Leila Slimani. Alle fotos: Christen Bonde.

Dette var vores sidste reportage fra Norsk Litteraturfestival i denne omgang. Rejse til og ophold i Lillehammer i forbindelse med Norsk Litteraturfestival blev økonomisk støttet af NORLA og den norske ambassade i København.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere