Litteraturfestivalerne blomster

Statens Kunstfond støtter i 2018 flere nye festivaler landet over.

Efterhånden har mange større og mindre provinsbyer fået deres egen litteraturfestival - og det er godt for kulturlivet i almindelighed og forhåbentlig bogbranchen i særdeleshed. Sandsynligvis smiler turistchefen også i sommersolen.

Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur - der støtter mange af festivalerne - er forfatter Jens Smærup Sørensen. Han udtaler:

”Det er meget glædeligt, at der er så stor appetit på at være sammen om litteraturen i hele landet. Vi har netop bevilget støtte til godt 20 store og små festivaler med et litterært program, og det er mig bekendt ikke sket før. Vi oplever nærmest et boom i ansøgninger fra litteraturfestivaler.”

Festivaler betyder liv i bybillledet, de åbner nye horisonter, og de betyder fællesskab:

”I en tid, hvor nye medier og teknologier forandrer vores hverdag, kan det se ud til, at det for stadig flere mennesker bliver tydeligt, at vi har brug for refleksionsrum og langsomhed – og hvad egner sig bedre dertil end netop litteraturen? Litteraturfestivaler er uden tvivl et udtryk for, at vi gerne vil dele dette refleksionsrum og de magiske verdener, som litteraturen åbner i os, med hinanden,” fortsætter Jens Smærup Sørensen.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur uddeler puljen De generelle midler


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere