Lys i mørket

Kina er ramt af en storstilet lock-down i forbindelse med coranavirussen, Covid-19. Måske er det ikke så skidt alligevel for bogbranchen. 

På grund af smittefaren har alle kinesiske byer været underlagt lock-down siden januar/februar. Mange landsbyer har ligeledes været under lock-down. Det betyder, at man kun kommer ud, når det er allermest nødvendigt.

Selvom lock-down kun er et lovkrav i de større byer, har det været en realitet for langt de fleste kinesere siden udbrud af Covid-19 i byen Wuhan. Mange mennesker har fået besked på at holde fri eller arbejde hjemmefra. En arbejdsuge er på typisk 40-50 timer.

Langt de fleste kinesere er sociale væsener, det er derfor meget normalt at spise med venner efter arbejde, shoppe i weekenderne og i det hele taget være uden for hjemmet det meste af fritiden. For mange har kedsomheden derfor været den største udfordring.

 

Bred læserskare

I Kina har man skolepligt, derfor er ca. 95 % af befolkningen i stand til at læse. Det, der måske er overraskende, er, at mange ufaglærte, faglærte og folk med korte videregående uddannelse også læser en del. Særligt er der mange mænd, som læser. Det har blandt andet noget at gøre med, at der findes mange flere slags bøger i Kina i forhold til for eksempel Danmark.

Bogbranchen har en forholdsvis usnobbet tilgang til bøger, der stammer fra en folkelig og kommunistisk tilgang siden 1950’erne. Der skal være bøger til alle, og alle bøger skal være til folket. At læse bøger har derfor været meget populært under lock-down.

Papirbøger er stadig meget stort i Kina. Men mange er begyndt at læse e-bøger og lytte til lydbøger, og mange lokale regeringer har åbnet for gratis fjernadgang af arkiver med e-bøger (bibliotekerne er heller ikke offentlige i Kina på samme måde, som vi kender det. Det kræver et veldefineret mål at få adgang til et bibliotek, eksempelvis forskning, red.)

Det har gjort, at mange, som normalt ikke læser meget eller slet ikke læser bøger, nu underholder sig med det brede udvalg af e-bøger. Efter sigende er folk også begyndt at læse klassikerne på bogreolerne. Det er et statussymbol at have mange gamle og moderne klassikere stående hjemme, men det er normalt, at de ikke bliver læst.

Selvom elektricitetsforsyningen har fungeret uden større afbrydelser, giver papirbøgerne en tryghed, da de aldrig løber tør for strøm. Det kan betyde et øget ønske for køb af papirbøger, da det kan virke som en slags forsikring.

På sigt mener jeg, at denne ‘læsenødvendighed’ under lock-down kan skabe øget læseglæde og læselyst hos den brede befolkning.

 

Forfattere eksperimenterer

Alle forfattere, jeg har talt og skrevet med, som er underlagt lock-down i Kina, siger, at de er forbløffende effektive lige nu. De skriver mere fokuseret og intenst og føler, at de eksperimenterer mere i genre og sprog.

Især satire og eksistentialisme har været populært. Satire er i forvejen en stor genre i Kina, men under lock-down har der både været større behov for at læse og skrive satire i Kina.

I Danmark har man på det seneste gjort grin med kinesernes manglende evne for humor og satire i medierne. Det skyldes muligvis, at kun meget lidt kinesisk satirisk litteratur er oversat til dansk. Nobelvinderen Mo Yan er en af de få.

Eksistentialisme har hidtil ikke været en populær genre i Kina, men jeg tror på en øget interesse i at læse og skrive eksistentialistiske litteratur efter lock-down.

 

Bogmesser

I fastlandet Kina ligger de fleste store bogmesser om sommeren og efteråret, derfor er de endnu ikke påvirket af situationen. De mange indkøbere vil dog ikke kunne tage til udenlandske bogmesser, og det kan have en betydning for køb af udenlandsk litteratur.

Taipei International Book Exhibition er udskudt fra februar til maj, det påvirker naturligvis den kinesiske bogbranche i fastlandet. Selvom branchefolk godt kan tale sammen uden bogmesser, eksisterer bogmesser naturligvis, fordi de inspirerer i højere grad til køb af rettigheder og samarbejde.

 

Boghandlere og takeaway

Under lock-down kommer der ikke mange hos boghandlerne. Man kan naturligvis bestille bøger online til levering.

Mange kinesiske bøger kan man bestille sammen med sin takeaway-mad. Bystyret i Beijing har lige lavet en aftale med et stort takeaway-firma om levering af bøger fra 72 fysiske boghandlere.

Det betyder et meget større udvalg, der leveres til ens hjem med meget kort ventetid. Flere andre byer forventer at lave lignende aftaler. Jeg tror, at det at kunne få et stort udvalg af bøger leveret nemt og hurtigt vil have en meget positiv effekt på omsætningen.

 

Forlagene arbejder igen

Forlagene er stille og roligt begyndt at arbejde igen. Bestillingsarbejde ruller ind hos forfatterne lige nu. Det virker, som om der er øget efterspørgsel på fag- og skønlitteratur, som handler om mad, natur, livsstil og kinesisk kultur.

Selvom det er meget normalt for forlagene at bestille bestemte emner og genrer hos forfattere, virker det denne gang, som om det udspringer enten fra øget efterspørgsel fra forbrugere eller ønske fra regeringen. Måske en kombination af begge faktorer.

Selvom det på kort sigt vil betyde lavere omsætning for den kinesiske bogbranche, mener jeg, at den øgede læselyst på grund af lock-down kan blive en gevinst for branchen på længere sigt.

P.S.: I onsdags genåbnede mange biblioteker i kinesiske storbyer. Men kun få besøgende må komme ind ad gangen, og der er tidsbegrænsning på besøget. Det er kun offentlige faciliteter, som anses for at være absolut vigtige og nødvendige, som er åbne lige nu. Biblioteker er naturligvis i den kategori i Kina.

 

Xinxin Ren Gudbjörnsson er dansk-kinesisk forfatter. Hun er født i 1978 i en familie, der arbejder med bøger som forlæggere, redaktører og forfattere. Hun har skrevet og udgivet skønlitteratur på kinesisk siden 1987. Hun har udgivet en fagbog og romanen ‘Den knap så unge mand’ på dansk.

 


Kommentarer

    • 13/03/2020
    • Kl. 08:56
    • Pilgaard Publishing
    Jeg er lidt interesseret i denne bemærkning "Det har blandt andet noget at gøre med, at der findes mange flere slags bøger i Kina i forhold til for eksempel Danmark.". Kan du give nogle eksempler? Min egen mistanke, i forhold til at mænd i Danmark angiveligt ikke læser så meget som kvinder, er, at forlagene måske fokuserer mere på hvad de synes mænd burde læse end hvad mænd reelt har lyst til at læse... men det kunne også være formatet.
    • 13/03/2020
    • Kl. 11:23
    • Elisabeth
    Tak for en interessant og tankevækkende leder!
Du skal være logget ind for at kommentere