Skyriel

Som barn måtte Lene Dybdahl ikke få en skyder, bare fordi hun var pige. I sin nye fantasyroman om den seje pige, Skyriel, udlever hun alle sine ’drengedrømme’

”Jeg elskede at lege med drenge, spille voldelige computerspil, klæde mig ud som cowboy eller Rambo og bygge huler i skoven, men mine forældre ville ikke give mig drengelegetøj,” fortæller Lene.

”Skyriel er min første roman med en kvindelig helt som hovedperson, og hun får lov at opleve alle de eventyr, som jeg drømte om som barn. Skyriel møder pirater, kæmper mod søuhyrer og skyder med bue og pil, og hendes flabede kommentarer giver drengene tørt på,” griner Lene.

Handlingen
En stormfuld vinternat kommer en pige til verden.
Da moderen får et foruroligende varsel
om sin datters magiske kræfter,
sender hun hende i hemmelighed bort til øen Josil.
Her vokser Skyriel op hos magikeren Alainon,
men hun er ikke som de andre piger på øen.
Hun går på jagt, bander og bider fra sig.
Da et dragevarsel viser sig på himlen,
starter et hæsblæsende eventyr …

Et komplet univers
Lene Dybdahl lægger et stort arbejde i at researche de steder og historiske begivenheder, der optræder i hendes bøger, og Skyriel er ingen undtagelse.
Bogen foregår i det fiktive univers, Ovanerriget, som har sin helt egen fortælle-
og sagnkultur, mens dets religiøse stridigheder, racismen mellem magikere og mennesker og de store samfundsomvæltninger er inspireret af research i den europæiske middelalder. Kombinationen af fantastiske elementer og realistiske skildringer gør Ovanerriget til en eksotisk og dragende verden, som læseren får lyst til at besøge igen og igen.

Mød Lene Dybdahl på Fantasyfestival 2016
I weekenden 17.-18. september 2016 er der igen Fantasyfestival i Esbjerg.
D. 18. september udkommer Skyriel på festivalen, og samme dag kan du møde
Lene Dybdahl, som holder foredrag om hvordan man skaber fantasyverdener.

Mere info
Ønsker du et anmeldereksemplar, billeder i høj opløsning af bogen og forfatteren,
et interview med forfatteren, eller har du spørgsmål?


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere