Mai Gaardsted bliver ny kørende salgskonsulent hos Gads Forlag

Gads Forlag styrker pr. 1. november samarbejdet med landets boghandlere med ansættelsen af Mai Gaardsted som salgskonsulent og kørende sælger.

Gads Forlag ønsker med en fast ansat salgskonsulent at samle salgsindsatsen og styrke dialogen og samarbejdet med alle forlagets kunder og har derfor ansat Mai Gaardsted..

Mai Gaardsted, som kommer fra en stilling som boghandler i Politikens Boghal, har stor erfaring inden for boghandel og forlagsarbejde og har et solidt branchekendskab, blandt andet fra sin tid som kørende sælger for Politikens Forlag for få år tilbage. 

Mai Gaardsted overtager Gads salgsrepræsentation fra de to eksterne salgskonsulenter BogTour v/ Anette Adelsbøl og Lics / Kristian Sondt, som igennem en årrække har ydet en stor og påskønnet indsats for henholdsvis Gads Forlag (voksen-titler) og Gads Børnebøger.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere