Maren Uthaug modtager Otto B. Lindhardt Prisen

I forbindelse med Lindhardt og Ringhofs efterårsreception i går modtog Maren Uthaug Otto B. Lindhardt Prisen, hvis navn hædrer forlagets navnkundige stifter.

"Årets prismodtager er (...) noget helt specielt og en ener (...) Du er grænsesøgende i din litteratur. Og adskillige gange går du også over grænsen," lød det i talen til prisvinderen fra adm. direktør Lars Boesgaard.

"Du udforsker sindets bizarre dybder, og som læser bliver man ofte provokeret. Men alligevel sørger du for, at man kommer til at holde af dine personer. Selv om de er skæve og meget kantede."

Otto B. Lindhardt-prisen blev indstiftet i 2014, og med prisen følger 50.000 kr.. Tidligere modtagere tæller navne som Merete Pryds Helle, Michael Katz Krefeld, Knud Romer, Jørn Riel og Leif Davidsen og Mich Vraa.

BogMarkedet ønsker tillykke!

Foto: Kajsa Gullberg.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere