Mennesker behøver offline-oaser, anden del

Hvad kan boghandlerne gøre i en verden, hvor læserne på den ene side forsvinder, mens der på den anden er større behov for dybdelæsning end nogensinde? Anette Prehn giver sine bud i forlængelse af gårsdagens essay om hjernens reaktion på det stigende medieforbrug.

Vi behøver offline-oaser i fritiden

Jeg har det selv sådan, at jeg har rigtig megen skærmtid på mit arbejde – og nej, jeg gider ikke også læse nyheder i dybden på en skærm. Vi holder trykt avis hjemme hos os. Og omnibusavisen kan noget helt særligt.

Den kan lukke rum af samfundet op, som vi ellers slet ikke ville være snublet over i vores respektive digitale ekkokamre, som ene og alene er skræddersyet af algoritmer til at give os mere af det, vi allerede er. 

For mig at se er det afgørende, at vi får genetableret en fælles offentlighed og den sammenhængskraft, der ligger i det. I stedet for at acceptere og antage, at mennesker bare får deres nyheder fra YouTube, Instagram eller amerikanske nyhedsplatforme.

Vi skal ranke ryggen, gøre det attraktivt at engagere os her, hvor vi er på kloden. Måske endda stille krav om deltagelse i fælles offentlighed for at have bestemte rettigheder?

 

Hvad kan I gøre?

En boghandel kan være et paradis; den kan være et vindue til andre menneskers opfattelser og udlægninger af livet i al dens vidunderlige forskellighed. Jeg savner en klar oprustning fra boghandlerbranchens side.

Det kan for eksempel ske sådan her:

  • Etabler lokale læseklubber – med mennesker, der læser bøger synkront og beriger hinanden med diskussioner om dem. Alt for megen læsning er i dag en ensom størrelse. Fordi offentlighedsrummet p.t. er meget fragmenteret, kan man på ingen måde regne med, at andre har læst eller set det samme, som man selv har. Læseklubber er en måde at skabe mening på, sammen – og forebygge ensomhed.
  • Få layoutet smukke takkekort i A5-størrelse, som I putter ned i posen, hver gang en person handler hos jer. Her må der godt stå: ”Tak, fordi du har valgt at handle hos os. Vi brænder for at skabe læseglæde hos store og små. Du har lige nu investeret i, at vi også er her i morgen og til næste år. Tak!”

 

  • For boghandlere, der også fungerer som posthus. Sæt skilte op i butikken, hvor der står: ”Til dig, der henter en bogpakke, som er blevet sendt med posten. Vidste du, at du kan bestille alle de bøger, du drømmer om, via os? Skriv til (boghandelens e-mailadresse). De penge, du har betalt, for at fragtmanden kommer her med din pakke, har vi god brug for som smør på brødet.”

 

  • Giv det at læse højt status. Inkluder alle i lokalområdet, som har andres respekt og anseelse. Meningsdannere. Erhvervsfolk. Frivillige ildsjæle. Forfattere. Politikere. Interview dem om, hvad de læser – og hvad det giver dem. Samarbejd gerne med den lokale avis om at smitte med læseglæde. Få eventuelt en studentermedhjælper til at hjælpe med dette et par timer om ugen. Eller ræk ud efter frivillige kræfter, som også brænder for læsningen.

 

  • Lav en børnelæseklub, hvor børn og deres familier en gang om måneden kommer ned og køber en ny bog. Skab ”hype” omkring det, så børnene kommer til at glæde sig lige så meget til dette, som til næste uges Anders And-blad. Lav for eksempel en konkurrence på de sociale medier, som I bruger, hvor børn kan lægge billeder op af dem selv med en bog siddende på deres yndlingslæsested. Er det i sofaen derhjemme? I bilen, når der køres langt? På ferien? Under et æbletræ i haven? På trampolinen? Og så videre. Lad børn anmelde de bøger, de har læst – ud fra nogle retningslinjer, I giver. Samarbejd for eksempel med de lokale skolers læsevejledere, eller udpeg læseambassadører blandt de lidt ældre børn.

 

  • Gør jeres boghandel til hele lokalområdets forsamlingshus; det levende, vibrerende sted, som lokalområdet også ønsker at bevare næste år og om 10 år. Udsted for eksempel ”folkeaktier”, så der opstår et fællesskab omkring boghandlen. I min egen lille by spiller boghandelen en afgørende rolle som ”socialkontor”; de dejlige ansatte har mange samtaler dagligt med mennesker, som ellers ikke har så mange andre at tale med. Måske kan I endda matche ældre og børn, der kan læse sammen? Eller fortælle historier for hinanden? Flere børn i dag savner bedsteforældrekontakt, fordi de enten ikke har bedsteforældre, disse bor langt væk, eller fordi den ældre generation har for travlt med deres eget.

 

  • Sæt jer i de menneskers sko, hvis læsesti er groet til. Det er urealistisk, at de vil kaste sig ud i at læse og færdiggøre en bog på 200-300 sider på dette tidspunkt i deres liv. Lav for eksempel et vindue med voksenbøger, der er til at gå til – i længde og overskuelighed. ”Kom godt i gang med at læse igen!”

 

Mulighederne er mange. Men I boghandlere er så vigtige, at mulighederne er værd at kaste sig ud i, lidt efter lidt. Jeres mission er vigtig! Tusind tak for jeres fremragende, daglige indsats.

Foto: Marie Sattrup.


Kommentarer

    • 28/11/2018
    • Kl. 11:02
    • Boghandlerforeningen
    Tak, Anette, for to virkelig gode artikler - og for de ovenstående gode råd til boghandleme. Nogle af idéerne er allerede taget op af mange af vores medlemmer, andre af dem kunne være interessante nyskabelser. Boghandlerforeningen planlægger i det nye år dels et fremstød for læselysten blandt børnene, dels et fremstød for støtten til den lokale boghandel. Vi er også enige i, at læsningen - på print - er mere vigtig, end de fleste forestiller sig, hvilket blandt andet illustreres gennem to nye, internationale undersøgelser fra hhv. Norge og Australien. Interesserede kan læse om dem her: https://tinyurl.com/y82jj3fp Mvh. Bo Dybkær, Boghandlerforeningen
Du skal være logget ind for at kommentere