Metro-Litteratur 2011

10. oktober begyndte www.metro-litteratur.dk at lægge værker op på hjemmesiden, efter at juryen havde udvalgt et antal finalister, som er med i konkurrencen om at blive en af de 13 vindere, hvis digte og noveller vil blive trykt i et oplag på 500.000.

De udvalgte digte og noveller vil blive uddelt gratis i Københavns Metro i løbet af november.

Dommerpanelet består af litterær agent Monica Gram, Leonhardt & Høier, grafisk designer Camilla Jørgensen, Trefold Design & Kommunikation, oversætteren Bruno Berni og forfatterne Jonas T. Bengtsson og Morten Søndergaard.
Sidste fase af udvælgelsen er en åben proces, hvor alle kan lade deres mening komme til udtryk på hjemmesiden, men det er juryen, der foretager den endelige udvælgelse, som bliver offentliggjort i forbindelse med BogForum.
Metro-Litteratur kan man også finde på Facebook, hvor adskillige hundrede har tilkendegivet, at de synes godt om initiativet.

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere