Michel Houellebecq besøger Louisiana Literature 2019

Tidens måske mest omdiskuterede europæiske forfatter besøger Danmark i slutningen af august.

Michel Houellebecq besøger Humlebæk i Nordsjælland i forbindelse med festivalen Louisiana Literature den 22.-25. august. Den verdensberømte forfatter bliver ét af hovednavnene, når festivalen løber af stablen for 10. gang. Flere navne på deltagende forfattere meldes ud i maj.

Michel Houellebecq er kendt som meget pressesky, så det er en mindre sensation, at han har takket ja til at deltage ved Louisiana Literature.

Det gennemgående tema i forfatterskabet er en besk kritisk af den vestlige civilisation, eller rettere: Hvad Michel Houellebecq mener, den er degeneret til. Materialisme, hedonisme og manglende modstandskraft mod en udefrakommende magtovertagelse - identificeret som islam i den skandaleombruste roman 'Underkastelse' (2015) - kendetegner vores nutid ifølge den velskrivende franske forfatter.

Michel Houellebecqs seneste værk, romanen 'Serotin' udkommer fredag den 12. april på forlaget Rosinante. Bogen er oversat af Niels Lyngsø. 

Foto: Philippe Matsas.


Kommentarer

    • 05/04/2019
    • Kl. 16:30
    • Otto
    Michel Houellebecq er en interessant forfatter har læst alle hans bøger. Bøger man tager frem og læser dem igen. Glæder mig til den nye roman “Serotin” som er bestilt.
Du skal være logget ind for at kommentere