Millionhandel

Et originalt håndskrevet og signeret manuskript af H.C. Andersen, De Vises Steen – Et Eventyr, var på auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade 30. november. Det var på forhånd vurderet til mellem 2.500.000 og 3.500.000 kr.I modsætning til de fleste andre af H.C. Andersens eventyr findes manuskriptet kun i denne ene version med forfatterens egne rettelser. Manuskriptet har aldrig...

Et originalt håndskrevet og signeret manuskript af H.C. Andersen, De Vises Steen – Et Eventyr, var på auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade 30. november. Det var på forhånd vurderet til mellem 2.500.000 og 3.500.000 kr.
I modsætning til de fleste
andre af H.C. Andersens eventyr findes manuskriptet kun i denne ene version med forfatterens egne rettelser. Manuskriptet har aldrig været brugt som grundlag for en kritisk udgave af H.C. Andersens eventyr og adskiller sig derfor på en række punkter fra den trykte, kendte udgave.

Manuskriptet dukkede uventet op i 1999 fra en efterkommer af den danske Swane-familie, der i 1859 fik manuskriptet af H.C. Andersen efter forfatterens besøg. Manuskriptet har i en årrække været udstillet på H.C. Andersens Museum i København.

De Vises Steen er formentlig det sidste eventyrmanuskript af H.C. Andersen i privat eje.

»Han talte til dem om det Skjønne, Sande og Gode, sagde, at de tre Ting holdt Verden sammen, og under det Tryk, disse led, blev til en Ædelsteen, klarere end Diamantens Vand; dens Glands havde Værd for Gud, den overstraalede Alt og var egenlig den, man kalder ’de Vises Steen’.
H.C. Andersen De Vises Steen – Et Eventyr

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere