Min sommer. Kenneth Frank Pedersen  

Hvad læser bogfolket denne sommer? Vi spørger en ny stemme hver eneste hverdag i juli. I dag svarer Kenneth F. Pedersen, formand for boghandlernes litteraturpris, De Gyldne Laurbær.

Har du et sommerferieprojekt?

”Som nok det halve af Danmark er mine ferieplaner blevet forpurret af den allestedsnærværende epidemi, så familien må improvisere. Det er nu meget dogmeagtigt og sikkert også sundt for os alle med lidt benspænd. Så familiens bil får et velfortjent hvil i år og slipper for de lange, seje træk igennem det halve Europa. Min familie er så heldigt stillet, at en aflyst bilferie nok er vores største offer i disse tider, så vi priser os lykkelige og får måske bedre tid til at være familie.

Årets lauratfest, hvor Sara Omar skulle kranses, var planlagt til at være afholdt i maj måned, men blev udskudt til september eller november, hvor vi igen håber at kunne samles. Jeg har jo i de seneste mange år haft den ære at kranse årets gyldne laurbærmodtager, hvilke også indebærer at jeg skal sige nogle bevingede ord til lejligheden.

Udsættelsen betyder i år, at jeg har længere tid til at genlæse Sara Omars bøger og generelt læse op hendes forfatterskab og arbejde, så det vil jeg også bruge sommeren på. Det er heldigvis sjældent en tung pligt at læse årets vinderbog - de danske boghandlere har jo god smag – men det kræver en anden fordybelse, når man forventes at kloge sig foran en forsamling af bogbranchefolk. Selvom vi ikke må glemme, at det er en fest, ikke en forelæsning.  

Men efter endt læsning, må jeg igen konstatere at Sara Omar, og andre som hende, ikke kan hyldes nok for at tage de rigtige valg frem for de lette. Gid vi andre var halvt så modige.”

 

Hvilke bøger skal du læse, mens du daser i liggestolen?

”Jeg holder meget af krimier, men modsat de fleste andre, læser jeg dem sjældent i sommerperioden. De får dog gerne en fremtrædende plads på natbordet til efteråret eller i juleferien.

Om sommeren, derimod, finder jeg gerne en bog fra reolen, som jeg endnu ikke har fået læst. Jeg har den dårlige vane at købe for mange bøger med den intention at læse dem med det samme, fordi de fanger mig i købsøjeblikket, men hurtigt vandrer min opmærksomhed hen på titler, som lyder mindst lige så interessante og lokker til en lige så spontan læsning. Og så står de andre dér. Så det passer både de oversete bøger og mig selv fint at pakke dem i kufferten.

I år står den vist på Henrik Lists ‘Bodega Blues’, som jeg dog begyndte på, før landet blev lukket ned. En af mine mange guilty pleasures er brune værtshuse med gule gardiner, men da coronaen lukkede adgangen til disse vandhuller, blev det pludseligt meget akademisk at kun læse om dem, så bogen røg i venteposition. Men nu er den vist klar til at komme ud af pitten igen.

Jeg er en sucker for små bøger (i omfang), så jeg har også en plan om at få læst Ditte Steensballe ‘Requiem for en kornmark’. Den passer fint til en strandtaske og jeg holder meget af hendes diskrete humor.

En lige så lidt omfangsrig udgivelse – på trods af emnet - er Ken Folletts ‘Notre-Dame’. Middelalder-katedraler er umiddelbart meget langt fra brune værtshuse (selvom begge er steder etableret med den hensigt at give folk ro og en pause fra hamsterhjulet), har jeg også en faible for disse prægtige bygningsværker. Denne lille udgivelse har overraskende store typer, ikke mange sider og en del illustrationer, så den kan sikkert læses på en times tid. Men hvis jeg bliver klogere, og tilmed underholdt, er den det hele værd.

På to-do-listen er også Anne-Marie Vedsø Olesens ‘Månen over Øen’. Der udkommer ikke meget science fiction af danske forfattere og anmeldelserne har jo over en kam været fremragende. Anne-Marie Vedsø Olesen er en spændende forfatter, der aldrig har lagt sig fast på én genre. En dystopi har hun vist aldrig skrevet før.

 

Hvad ser du frem til i efterårets bogsæson?

”Hvis det er tilladt at blafre med sit eget flag, så ser jeg mest frem til min egen udgivelse ‘Mor Vil bare Ikke Sove’, en billedbog illustreret af Julie Gry Sveinstrup, som et kinesisk forlag har købt oversættelsen af for snart halvandet år siden. Til sensommeren udkommer den i Kina, og selvom jeg ikke har en kinamands chance (hø-hø) for at se om den er oversat korrekt, bli'r det sjovt at få den i hænderne.

Men ellers flakker jeg med glæde rundt mellem alle de nye udgivelser og lader mig overraske. Jeg kan ikke gå igennem vores branchens slikbutik, Bogforum, uden at komme hjem med en fuldfed liste med ønsker, gerne fra forfattere jeg ikke kender.

Og jeg glædes igen og igen over alle de klassikere, der genudgives eller genopdages og som mindre forlag gerne kaster sig over, fordi de brænder for dem.

Det er traditionelt også i efterårets bogsæson, at det tegner sig et billede af næste års vinder af De Gyldne Laurbær. Vi i De Gyldne Laurbær har ingen indflydelse på boghandlernes stemmer – og vi blander os ikke – men vi hører jo hvilke bøger der tales om ude i boghandlerne, og når vi nærmer os årsskiftet er der gerne et felt af favoritter, som vi holder ekstra øje med. Det er altid interessant.”

---

Vi interviewede Kenneth Frank Pedersen om De Gyldne Laurbær og prisens særlige status kort før uddeling af dette års pris.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere