Morten Kærså - Forfatterportræt

I forbindelse med weekendens Krimimesse i Horsens har BogMarkedet interviewet en række forfattere, der deltager på messen med en ny udgivelse. I dette portræt kan du møde musiker og forfatter Morten Kærså, der har sin nye thriller "Den symfoniske gåde" med til messen i Horsens.

Du kan møde Morten lørdag kl. 11.30 i Teltet (musik-show) og kl. 12.20 på Rød Scene (scene-interview). Om søndagen er det kl. 12.45 i Teltet (musik-show)

Kan du ikke fortælle lidt om forfatteren Morten Kærså? Hvorfor skriver du?

Jeg har altid været rigtig glad for at læse; især den skandinaviske krimigenre. Det startede, da jeg var en lille purk. Jeg tror, jeg gik i ottende klasse (1971). Vores klasselærer introducerede Sjöwall Wahlöö for os, men på svensk!  Så kunne vi både få samfundsfag, sprogundervisning og vildt spændende læsetræning på en gang. De samfundskritiske – socialrealistiske om man vil – krimier har altid fascineret mig; der var, og er, så meget viden at suge ud af bøgerne.

En dag - cirka 38 år senere - i en periode, hvor jeg ikke skulle andet end at gå og holde øje med en ombygning af min gård i Sverige - og ja, da der er utrolig langt til en boghandler i skoven, hvor jeg bor - begyndte jeg at skrive. Det vildeste var, at jeg oplevede at komme ind i en tilstand, hvor jeg selv blev revet med af handlingen; altså som om jeg læste en bog, en anden havde skrevet.

Den feeling, den tilstand eller fordybelse, blev stille og roligt til noget meget fornøjeligt. Langsomt gik det op for mig, at det var utrolig tæt på det, som jeg havde øvet mig på hele livet; nemlig at spille klaver og komponere, og ikke mindst, improvisere. Tangenterne var nu ikke de sorte og hvide, men dem på skrivemaskine-tastaturet på den bærbare.

Du har skiftet forlag med din nye bog "Den symfoniske gåde". Hvorfor?

Efter et lille halvt år blev ombygningen af gården færdig. Jeg havde skrevet omkring 100 bogsider af “Den uskyldige morder” – fint nok, tænkte jeg og lagde manuskriptet ned i en skrivebordsskuffe. Der lå det så og gærede i to år, mens jeg fortsatte med at spille og skrive sange. Jeg kunne godt mærke, at det havde givet mig noget godt i forhold til at skrive sangtekster; jeg var blevet mere fortrolig med ordene. Teksterne til de nye melodier kom lettere end nogensinde og til min store overraskelse, stod jeg pludselig med 12 nye sange, der alle, på en eller anden måde, tog deres udspring i det manus, der lå i skuffen. Jeg satte det sammen og indspillede det.  Det blev til Moonjam-albummet med den noget alternative titel: “Bandet og den uskyldige morder”

Da vi skulle til at udgive albummet, havde jeg taget kontakt til Torben Bille (f. 1949 - d. 2013) for at få ham til at skrive om den nye plade. Jeg gav ham de 100 sider fra skrivebordsskuffen, egentlig bare for at give ham lidt inspiration - impulsivt, eller tilfældigt, om man vil... “Det der, skal du sgu gå videre med,” var Torbens respons. Han kunne se idéen og anviste mig vejen til en virkelig kompetent fødselshjælper: Hans Henrik Schwab!

Hans Henrik blev min redaktør og lærer, kan man vist godt sige. I fællesskab fik vi noget, der mindede om en roman strikket sammen: “Den uskyldige morder”, som udkom i 2012. Da Hans Henrik forlod Lindhardt og Ringhof, gik jeg med ham - jeg syntes, det var det eneste rigtige - og nu er “vi” klar med “Den symfoniske gåde” på Turbine.                                

Hvor finder du inspiration og hvor lang tid bruger du på forarbejde, inden du skriver? Hvordan har du brugt dit liv som musiker som inspiration til Den Symfoniske Gåde?

Den symfoniske gåde har været længe undervejs. I perioder har den også været nede i den berømte skrivebordsskuffe. Det er som om, at disse manuskripter hygger sig dernede i mørket...

Jeg startede med at skrive “den svære toer” ret kort tid efter udgivelsen af etteren. Jeg havde masser af gå-på-mod, og startskuddet kom vel egentlig, da Anne Linnet ryddede forsider med afsløringer/fantasier om sine “muligvis”-sex-partnere gennem tiden. Jeg var på den celebre liste, og journalisterne jagtede mig i dagevis for at få at vide, om det nu også var sandt. Jeg slukkede min telefon og skrev SMS tilbage om, at jeg var i gang med min nye roman; så kunne man jo se, om der var noget om det dér, altså i romanen. Min idé til “Den symfoniske gåde” var fra starten bygget på gysersporet, inspireret af gyseren over alle gysere; Hollywood-filmen “Fatal Attraction”. Den skulle handle om utroskab; et tabu-emne - på samme måde som ”Den uskyldige morder” handlede om tabuemnerne; stofmisbrug og alkoholisme. Jeg besluttede at dykke ned i min bevidsthed for at se, hvordan jeg egentlig dybest set forholdt mig til den problematik, og så kom historien ligeså stille af sig selv.

Det er klart, at jeg har brugt meget af mit eget selvoplevede liv som inspiration. I starten legede jeg også med tanken om, at det skulle være autofiktivt, men efterhånden, som bogen skred frem, blev det mere og mere klart, at det her var “rigtig” fiktion. Desuden er der også den bonus, at jeg skriver om en komponist, der dykker langt - alt for langt - ind i musikken; altså jeg skriver om noget, jeg virkelig ved noget om. Måske ved jeg også noget mere om utroskab efter at have været igennem dette studie.

Hvad drømmer du om som forfatter?

Jeg drømmer nok om at kunne leve af at være forfatter, og så smutte ud for at spille en koncert i ny og næ, men nu må vi jo se. Treeren i trilogien (Den symfoniske gåde er toeren), har jeg først tænkt mig at skrive om fem til seks år, da den - i forhold til min oprindelige idé, og i modsætning til de to første - er overordentlig selvbiografisk. I mellemtiden har jeg en helt ny figur i tankerne; en herre, der måske kan bære temmelig mange bind. Jeg kan røbe så meget, at han er en halvbror eller fætter til den navnløse hovedperson i ”Den symfoniske gåde”. Han er stik modsat min tøffelhelt fra den aktuelle bog, ikke uvant med, eller bange for våben; noget af en kradsbørstig type.

Hvad skal du lave på Krimimessen i år?

Jeg har tidligere været på Krimimessen, i 2013 - vi spillede med Moonjam, og jeg blev interviewet af Lida Wengel om “morder-bogen”. I år er jeg super-duper-brandaktuel med “Den symfoniske gåde”, som nærmest bliver udgivet PÅ messen, så lad os se om det ikke bare bliver total fedt. Jeg spiller to minikoncerter, som tager udgangspunkt i en passage i romanen, hvor min navnløse komponist-hovedperson ved et tilfælde afkoder universets grundrytme i sit lydlaboratorium - noget af en aha-oplevelse - og så bliver jeg interviewet


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere