Museumsformidling i 400 år

Undertitel: I krydsfeltet oplysning-oplevelse
Forfatter: Lars Bisgaard, Hans Dam Christensen, Anette Warrin
Serie: University of Southern Denmark Studies in History
Sider: 348
Omslag: Hæftet
Forlag: Syddansk Universitetsforlag

For ikke så mange år siden var indsamling og samlingsbevaring museernes eksistensberettigelse. I dag er de primært underlagt kulturpolitiske krav med fokus på brugerne. Dansk museumshistorie har ikke undergået en lignende vending. Her er samlings- og institutionshistorie samt enkeltpersoner stadigvæk dominerende temaer, mens formidlingens historie kun dårligt er belyst. Det forsøger denne artikelsamling at råde bod på.
Det er antologiens tese, at museer skabes og udvikles i et spændingsfelt mellem oplysning og oplevelse. I tolv artikler undersøges tesen med eksempler fra snart små og store museer, snart samlinger og udstillinger. Artiklerne belyser opfattelser, italesættelser og konfigurationer af oplysning og oplevelse i en række nedslag i udstillinger og museer fra 1600 til i dag. Forholdet mellem oplysning og oplevelse antager forskellige former og betydninger undervejs. Vægtningen mellem de to varierer også, men de er løbende gensidigt afhængige.
"Museumsformidling i 400 år" er redigeret af Lars Bisgaard, ph.d., lektor, Institut for Historie, Syddansk Universitet, Hans Dam Christensen, ph.d., professor, Sektion for Arkiver, Biblioteker og Museer, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, samt Anette Warring, ph.d., professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskabsteori, Roskilde Universitet.

Fakta om bogen
Titel: Museumsformidling i 400 år
Undertitel: I krydsfeltet oplysning-oplevelse
Forfatter: Lars Bisgaard, Hans Dam Christensen, Anette Warrin
Serie: University of Southern Denmark Studies in History
Sider: 348
Omslag: Hæftet
Forlag: Syddansk Universitetsforlag


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere