Nattens indfaldsveje

Lad det være sagt med det samme, forventningerne til “Nattens indfaldsveje” var ikke store. Jeg har nok læst for mange selv- og medudgivne digtsamlinger der er blevet til på baggrund af forfatterens sygdomsforløb. Det betyder ikke at der er noget galt med at skrive sådanne digtsamlinger, tværtimod. De kan have stor betydning for forfatteren, der på den måde kan få ting ud af hovedet og ned på papir. Så jeg underkender på ingen måde sådanne digtsamlinger. Men min oplevelse med dem har oftest været, at de giver rigtig god mening for forfatterens helbredelsesproces, og måske også for den nærmeste familie. Men for mig som udenforstående, der hverken kender forfatteren eller hans/hendes sygdomsforløb, har der sjældent været ret meget at hente.

Det var derfor en meget glædelig overraskelse at Bjarne Skovs digte i “Nattens indfaldsveje”, faktisk har noget på hjerte som jeg også kan forholde mig til. Forfatteren synker ikke ned i ekskluderende navlepilleri, men ranker ryggen og skriver om det der rører ham – og han gør det så det også rører mig. Ikke på noget tidspunkt fornemmede jeg at digtene var skrevet på baggrund af et sygdomsforløb, for der var aldrig det der se-hvor-ond-verden-er-ved-mig over digtene, som man ellers kan støde på i den slags litteratur.

Bjarne Skov skriver godt. Sproget er levende, kantet og skarpt. Der er nerve og gennemgående optimisme i hele samlingen. For mig resulterer det i at forfatteren fremtræder ægte, og dermed fremtræder hans digte også ægte.

Som altid når jeg læser digte, forstår jeg ikke nødvendigvis dem alle. Jeg er ikke den skarpeste kniv i skuffen når det kommer til billedsprog, og der er mange billeder i “Nattens indfaldsveje” – og der er mange af dem jeg ikke forstår. Men fordi Bjarne Skov skriver så godt som han gør, kan jeg bare glæde mig over de smukke, eller skarpe, eller finurlige sætninger han benytter sig af. Et eksempel på et digt jeg godt kunne lide, bare fordi ordene er skønne i Skovs sammensætning, lyder:

No regrets slår den
hårdkogte sportsmand fast
fra sin plads i boghandlerens vindue

Fortrydelsen er svær at sælge
Som nostalgi, strækmærker
eller sans for uforanderlighed

Jeg køber den ikke,
har læsestof nok
Mine ulæste bøger
udkommer hver dag

Digtsamlingen er inddelt i tre afsnit. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg synes ikke der var forskel på digtenes tone og indhold i de tre afsnit. Ingen af digtene har navne, og jeg kunne ikke skille dem fra hinanden. Det gjorde helhedoplevelsen en temmelig rodet affære, og noget jeg vil anbefale Skov at ændre på når han udgiver den næste samling. Selv om digtene er fremragende, er det lidt ærgerligt når læseren farer vild i dem.

Forfatter:
Bjarne Skov

Oversat af:
–

Forlag:
Mellemgaard

Udgivet:
2017

Sider:
56

Kategori:
Digte

Anmeldt:
14.02.2018

Anmeldereksemplar fra forlaget

Af samme forfatter