Nedskæring på bibliotekerne

Det er sikkert ikke gået nogen biblioteksbrugers næse forbi, at bibliotekerne er under hastig forandring, men lægges der mon også mærke til de ret markante besparelser?

Mit bedste bud er nej. Og det er der nok flere grunde til, men det vender vi tilbage til.

Danmarks Biblioteksforening (DBF) har undersøgt, hvordan budgetterne for det kommende år ser ud for landets folkebiblioteker, og over en bred kam meldes der om nedskæringer. 

I løbet af oktober og november modtog DBF besvarelser fra 90 af landets 98 kommuner. 52, hvilket svarer til lidt over halvdelen af besvarelserne (57 %), melder, at der skal spares i 2017. Det er dog et lille fald i forhold til året før, hvor næsten to tredjedele (61 %) af kommunerne angav, at biblioteksbudgetterne blev ramt af besparelser. De fleste kommuner sparer et sted mellem ca. 3-5 %, men i f.eks. Furesø, Næstved og Valensbæk er man helt oppe på 8 %.  

Når det gælder besparelser, så er der dybets set tre knapper at skrue på, nemlig materialekontoen, huslejen og personaleudgifterne. Alle tre knapper tages da også i brug, om end især personaleudgifterne reduceres. 

 Blandt de biblioteker, hvor der spares, oplyser ca. tre fjerdedele (71%), at der bliver sparet på personaleudgifterne, mens en god fjerdedel (27 %) melder, at der spares på materialekontoen. 

 Slutteligt nedlægges der i Helsingør, Høje-Taastrup, Odense og Aalborg filialer, om end der i Odenses tilfælde er tale om, at Musikbiblioteket indlemmes i det nye Borgernes Hus på banegården. 

 

Den manglende reaktion

Men hvorfor lægger den almindelig biblioteksbruger ikke mærke til, at en overvældende del af de danske folkebiblioteker skærer ned? 

Blandt andet fordi, der er kommet ændrede behovs- og informationsmønstre. En stor del af brugerne reserverer materialerne på nettet eller får dem bestilt på anden vis, og med flere og flere åbne biblioteker – altså, biblioteker, hvor der tidligt og sent åbent uden personale -, så bemærker man utvivlsomt ikke fraværet af personale eller den mindskede bogbestand.

 Ifølge DBF’s ’Budget 2017’-rapport, så vil 16 biblioteker da også etablere nye åbne biblioteker, og i kun 3 tilfælde skyldes det besparelser.

 Ganske som man fra bibliotekernes side også lægger betjeningen om i retning af mere projektorienterede tiltag, hvor man søger at inspirere og informere bredt i samarbejde med andre aktører fremfor nødvendigvis blot at stille materiale til rådighed in house. 40% af bibliotekerne angiver nemlig at have puljer til diverse projekter og at disse i høj grad forventes suppleret af ekstern finansiering, bl.a. via Kulturstyrelsen.

Den manglende reaktion og ikke mindst de kontinuerlige besparelser frustrerer langt ind i biblioteksforenings rækker, hvor foreningens formand, Steen B. Andersen, i en pressemeddelelse fra 7. december udtaler, at ”(…) biblioteket ikke blot er et sted hvor man låner bøger ud, men også sted som kan bruges aktivt i forhold til at få sat nogle vigtige dagsordener på områder som uddannelse, demokrati og digitale kompetencer” 

Men netop den nye måde at benytte biblioteket på er desværre med til, at biblioteksbrugerne ikke nødvendigvis bemærker at der spares. Og hvis brugerne ikke bemærker det, er det så så slemt med de besparelser? Er det ikke i virkeligheden positivt, vi i biblioteksvæsenet tilpasser os og udnytter ressourcerne mere effektivt?

Selv tænker jeg ja, men det er værd at have in mente, at penge brugt på bibliotekerne kommer flerfold igen grundet bibliotekernes samfundsøkonomiske effekt. Bl.a. skaber bibliotekerne ifølge ’Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi’ gennem støtten til borgernes digitalisering alene en beregnet besparelse for samfundet på op til 200 mio. kroner, og gennem sin direkte og indirekte støtte til ”læsefærdigheder og dermed den øgede sandsynlighed for højere uddannelsesniveau med højere lønninger og produktivitet til følge” en samfundsmæssig værdi i omegnen af 2 mia. kroner.

 Så selv om bibliotekerne i høj grad tilpasser sig tidens krav fra både budgetter og brugere, så kan man diskutere, hvorvidt det giver ræson at fortsætte med besparelserne, da effekten af et velfungerende og -finansieret biblioteksvæsen ikke er uvæsentlig i det store regnestykke. 

 

Tal og data stammer fra DBF’s ’Danmarks Biblioteksforenings Budgetundersøgelse 2017’ og ’Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi’, og de kan findes her http://www.db.dk/budget2017 og her: http://fremtidensbiblioteker.dk/temaer/hvad-er-folkebibliotekernes-samfundsokonomiske-vaerdi/.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere