New Mags åbner butik i København

I uge 37 slår New Mags dørene op til deres butik i hjertet af hovedstaden.

New Mags, der har hovedkvarter i Østbirk nær Skanderborg og Horsens, åbner nu en flagskibsbutik i København på Ny Østergade.

Siden 2016 har New Mags været et firma, der har gjort sig i, at sælge æstetiske og stilfulde bøger, som nu kan opleves i deres nye butik. Som butikschef har man valgt Per Frederiksen, der tidligere har været ansat hos Taschen. 

Om butikken udtaler New Mags til BogMarkedet:

"Butikken er inspireret af klassiske biblioteker fra det forrige århundrede, i kombination med naturlige materialer, kunst og design, som fremadrettet vil være med til at skabe de mest optimale betingelser for de nøje udvalgte bøger, og for butikkens kunder. I de nye omgivelser bliver der netop lagt op til, at kunderne kan tage sig tid til at gå på opdagelse i de mange interessante titler du finder hos New Mags."


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere