Nordisk Børnebogskonference i Norge

Kom til Norge … Indtryk fra Nordisk Børnebogskonference i StavangerAf Nanna GyldenkærneI dagene 10.-14. februar samledes 400 børnebogsfolk for femte gang i Stavanger til nordisk børne- og ungdomslitteraturkonference, i år med titlen »Jatakk begge deler«. Stavanger (Norges svar på Esbjerg) er en by præget af ekspansionslyst og oliemilliarder, og hvert andet...

Kom til Norge … Indtryk fra Nordisk Børnebogskonference i Stavanger

Af Nanna Gyldenkærne

I dagene 10.-14. februar samledes 400 børnebogsfolk for femte gang i Stavanger til nordisk børne- og ungdomslitteraturkonference, i år med titlen »Jatakk begge deler«.
Stavanger (Norges svar på Esbjerg) er en by præget af ekspansionslyst og oliemilliarder, og hvert andet år er den i nogle dage et nordatlantisk mekka for børnebogsinteresserede, der kan vælge mellem et utal af tilbud fra præsentation af den nye børnebogsforskning over debatarrangementer til oplæsning og andre kulturelle indslag.

Billedbøger
Årets program bød først og fremmest på et tredages billedbogsseminar og derudover halve og hele temadage om litteratur i skolen, ungdomsbøger, fagbøger og en række andre emner. Samtidig var der i byens kulturhus en udstilling om havet, designet af de to danske ildsjæle fra Den 7. himmel, Majken Jørgensen og Gitte Vejlby.
Ikke mindst på billedbogsseminaret var Danmark godt repræsenteret. Skønt de øvrige nordiske lande kun køber få danske billedbøger til oversættelse, kan man bestemt ikke klage over interessen for den udvikling, der i de senere år er sket med de danske billedbøger.
Illustratoren Lilian Brøgger, der er en af ankerkvinderne for illustratoruddannelsen på Designskolen i Kolding, havde i dagene inden konferencen sammen med den svenske forfatter Ulf Nilsson været underviser på et såkaldt »koblerseminar«, hvor udvalgte norske forfattere og illustratorer skulle afprøve nye og tættere samarbejdsformer end den traditionelle, hvor der først foreligger en tekst, som derefter illustreres af en illustrator.
Tilsvarende seminarer har flere gange været afholdt her i landet og har resulteret i nye arbejdsprocesser med mere helstøbte billedbøger til følge. En dansk samarbejdsrelation blev præsenteret af illustratoren Cato Thau-Jensen og forfatteren Cecilie Eken, mens ph.d.-stipendiat Nina Christensen fra Center for Børnelitteratur redegjorde for de træk, der karakteriserer den gode billedbogstekst, og undertegnede talte om forlagsredaktørens rolle bl.a. i forbindelse med samarbejdet mellem forfatter og illustrator.

Den norske indkøbsordning
At Norge er et avanceret billedbogsland med fremragende, men ikke nødvendigvis særlig børnerettede illustratorer, er der ingen tvivl om. Konferencen viste en række eksempler på fornemme billedbøger, som næppe ville være blevet udgivet uden den særlige norske indkøbsordning, blandt andet en udstilling af billedbøger for store børn og unge.
Bliver en børnebog godkendt til indkøbsordningen (og det gør de fleste kvalitetsbøger af norsk oprindelse), købes der 1.550 eksemplarer til fordeling mellem bibliotekerne, som naturligvis kan købe flere efter behov.
Når man står med fødderne plantet i den danske forlagsverden, kan man rammes af misundelse ved tanken om et mindstesalg af den størrelse. Men ordningen har sine bagsider. Den norske illustrator Harald Nordberg fremlagde udgivelseslister for de to store norske børnebogklubber, hvor norske billedbøger glimrede ved deres totale fravær. Bogklubbernes udbud bestod af oversatte titler med et kvalitetsniveau i omegnen af Postmand Per. Det er tankevækkende, at den statsstøttede og ganske elitære billedbogsproduktion har udviklet sig i en retning, så bogklubberne konsekvent går uden om den. Og skræmmende, at der er så stort et gab mellem det, som de offentlige biblioteker stiller til rådighed, og det, som bogkøberne selv er villige til at betale for.

Er ungdomsbogen død?
Ungdomsbogen fik en hel konferencedag, blandt andet med en paneldiskussion hvor Einar Ibenholt, redaktionel direktør på Gyldendal Tiden, tegnede et mistrøstigt billede af ungdomsbogens situation med et stabilt, men faldende salg (en situation ikke helt ulig den danske). Einar Ibenholt rejste spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at holde liv i ungdomsbogen som en særlig genre for de 14-16-årige. I debatten deltog blandt andre den norske forfatter Jon Ewo, der selv ser det som sin opgave at skrive ikke bøger, men litteratur for unge voksne, og som har haft held med det i en grad, så han sidste år modtog Kulturdepartementets Skjønnlitterære Pris. Han så naturligt nok en fremtid for denne særlige litteratur, dog med en kraftig understregning af, at forfatterne skal undgå forenkling. Panelets tre yngste deltagere i 15-16-årsalderen angav behovet for virkelighedsflugt og for identifikation som væsentlige grunde til at læse, og ikke mindst identifikationen fandt de i de deciderede ungdomsbøger. Samtidig var de repræsentanter for en aldersgruppe, der ikke i samme grad som tidligere opfatter sproget som en barriere: En af dem var fx stærkt kritisk over for den norske oversættelse af Harry Potter og foretrak at læse bøgerne på engelsk. Stadig flere unge bliver virkelig gode til engelsk, og man kan spørge, hvad det i længden kommer til at betyde for den oversatte ungdomsbog (som for den oversatte bog i det hele taget).

De smilede – og ilede
Blandt de danske indslag på konferenceprogrammet var også forfatteren Louis Jensen. At hans Hundrede historier m.fl. vækker genklang i svenske og norske ører og hjerter blev bekræftet af de milde smil, der havde bredt sig over ansigterne, når folk ilede ud fra hans oplæsninger og videre til næste punkt på programmet. Og ilede gjorde de fleste, for ikke overraskende rammes man af en vis frydefuld frustration, når man befinder sig midt i et slaraffenland, hvor der dagen igennem foregår tre arrangementer på samme tid, og man selv under udvisning af den største flid vil gå glip af mere, end man når at tage del i.
Det norske prisniveau kan gøre en dansker svimmel (de mere erfarne danske konferencedeltagere havde klogelig slæbt rødvin med hjemmefra), men til gengæld byder konferencen i Stavanger på det bedste samlede overblik over tendenser i nordisk børnelitteratur i disse år. Rogalands fylke, som står bag konferencen, vil være klar med nye tilbud i begyndelsen af 2003.
10/11 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere