Ny bestyrelsesformand for landets næstældste forlag

Den 1. marts 2020 tiltræder Tine Weppler, tidligere direktør for Gyldendals Bogklubber, som bestyrelsesformand for Haase Forlag A/S.

Tine Weppler har en mangeårig erfaring fra bogbranchen, bl.a. som direktør i Gyldendals Bogklubber, og satser i dag på en professionel bestyrelseskarriere.

 Hun er bestyrelsesmedlem i ComputerCamp og Dansklærerforeningen og driver desuden sin egen virksomhed Galleri-weppler.dk.

 Om Haase Forlag A/S udtaler Tine Weppler:
"Forlagsbranchen er inde i en nødvendig udvikling. Her står Haase Forlag A/S med sine 143 år på et solidt fundament, samtidig med at forlaget formår at
forny sig i den fortsat mere digitale verden. Forlaget har en skarp profil inden for historiske bøger samt en naturvidenskabelig gren, hvor forlaget udgiver lærebøger til naturfag. Jeg tror, at en bevidst profilering er med til at styrke forlaget og samtidig bidrage til en øget læring inden for naturfagene og indsigt i vores fælles historie."

 Tine Weppler afløser den tidligere formand, advokat Niels Kahlke, der herefter fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem sammen med controller John Stig Hansen.

-------

Om Haase Forlag:

Haase Forlag A/S blev grundlagt i 1877 og har igennem mange år været en vigtig spiller i den danske forlagsbranche.

Michael Haase har været direktør for forlaget siden 2001 og er fjerde generation i ledelsen.

I dag udgiver forlaget bl.a. historiker og forfatter Asser Amdisen, der med sin bøger fra forlaget er blevet til en efterspurgt historieformidler i både radio og tv. På lærebogsmarkedet er Basiskemi det mest solgte kemisystem til gymnasiet.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere