Ny koncernchef til Egmont

Steffen Kragh, 37, hidtil direktør for Egmonts nordiske bogaktiviteter, tiltræder 6. august som koncernchef og adm. direktør for Egmont Gruppen.Han afløser den konstituerede koncernchef, økonomidirektør Erik D. Jensen, der trådte til, da Jan O. Frøshaug trådte tilbage. Egmonts direktion består herefter af Steffen Kragh, Erik D. Jensen, Christian Jørgensen, Søren Fogtdal og...

Steffen Kragh, 37, hidtil direktør for Egmonts nordiske bogaktiviteter, tiltræder 6. august som koncernchef og adm. direktør for Egmont Gruppen.
Han afløser den konstituerede koncernchef, økonomidirektør Erik D. Jensen, der trådte til, da Jan O. Frøshaug trådte tilbage. Egmonts direktion består herefter af Steffen Kragh, Erik D. Jensen, Christian Jørgensen, Søren Fogtdal og Eckhardt Bültermann.
Steffen Kragh er uddannet MBA samt cand. merc. og har desuden studeret strategi og marketing ved New York University. Han kom til Egmont i 1993 og fik i 1999 ansvaret for Egmonts nordiske bogaktiviteter.
(Bogmarkedet nr. 28/29/30/31/2001)

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere