Ny linje på BogMarkedet

I forbindelse med en større undersøgelse af vores abonnenters præferencer tilpasser vi kursen. Det betyder mindre bogbranchestof og tilsvarende mere om vores abonnenters hovedinteresse: Fremtidens læsere.

Nogle gør forårsrent, BogMarkedet stikker fingeren i jorden og tager et faktatjek. Hvem er vores abonnenter egentlig?

En grundig gennemgang af samtlige abonnenters offentlige Facebook-profiler afslører en stor forkærlighed for små børn. Hvad enten det er børn, børnebørn eller andre familiemedlemmer.

Dette faktum må vi selvfølgelig tilpasse os som et moderne medie i en brydningstid.

Vi har derfor indgået en aftale med det ukrainske firma Ranslirpa, der er specialiseret i wellness for småbørn i alderen 0-3.

Firmaet vil fra næste uge stille en-to ugentlige artikler til rådighed for vores læsere. Dette har naturligvis betydning for vores dækning af bogbranchestoffet, som fremover får tilsvarende mindre dækning.

BogMarkedet er meget tilfredse med fremtidsudsigterne. Vi håber, alle tager godt imod vores nye linje!

 

Foto: iStock/Getty Images.


Kommentarer

    • 02/04/2019
    • Kl. 09:16
    • Tom Vonsild
    Tøhø :)
Du skal være logget ind for at kommentere