Ny READ NORDIC-sæson

Sæsonen første arrangement er med Theis Ørntoft og norske Morten Strøksnes. Det finder sted på søndag i Aarhus.

Løve’s Bog- & Vincafé i Aarhus lægger lokaler til, når READ NORDIC tager fat på en ny sæson. Aftenens to forfattere vil læse op, der er mulighed for spørgsmål fra publikum og signering af deres bøger bagefter.

Første arrangement er med danske Theis Ørntoft, der har skrevet flere digtsamlingen samt debutromanen ‘Solar’.

Norske Morten Strøksnes er herhjemme bedste kendt for sit nytænkende sagprosaværk ‘Havbogen. Eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider, hvor han blander selvbiografiske refleksioner med et dybt kendskab til havet og økosystemet omkring os.

Arrangementet finder sted søndag den 2. februar, klokken 19.

Pris: 50 kroner. Billetter kan købes her.

 

Foto: Lea F. Pedersen.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere