Nye tal på bordet

Bog- og Litteraturpanelets Årsrapport 2018 udkom tidligere i dag. De mange tal viser nogle tydelige tendenser - der peger i hver sin retning. Men skjuler tallene noget? Det tror vi.

I anden halvdel af det 19. århundrede opstod tre store kulturbærere, gårdejerbevægelsen (højskoler og forsamlingshuse på landet), arbejderbevægelsen (fagbevægelsen, kooperationen) og endelig en bred kulturopblomstring med bøgerne i centrum.

De to første af disse visnede hen i 1960´erne, mens bøgerne kun blev mere populære i takt med velstandsstigningen i samfundet. Bogbranchen nytænkte sig selv med tiltag som paperbacks og bogklubber i vækst. 

Måske blæser de dystre vinde nu over bogbranchen?

Denne konklusion kan man godt udlede af Bog- og Litteraturpanelets Årsrapport (et udvalg under Slots- og Kulturstyrelsen) ved navn 'Bogens og litteraturens vilkår 2018'.

Overordnet set peger den på to tendenser: Dels læser danskerne mindre målt i tid  end for år tilbage (omend læserantallet er nogenlunde stabilt), dels har antallet af udgivne bøger været i stærk vækst i årene 2009-2016 (hvorefter det dog faldt).

De to tal udgør umiddelbart et paradoks, når de peger i hver sin retning - og de flyver rundt i en grum malstrøm, hvor forlagene forsøger at kompensere for færre købere med at udsende flere udgivelser. Jagten på de forjættede bestsellere er hårdere end nogensinde.

Denne onde cirkel bliver forstærket, eftersom bogpriserne ikke har fulgt med inflationen i resten af samfundet. Når priserne ikke har det, skyldes det blandt andet de frie priser på bøger siden 2011. 

Det kan ikke blive ved med at gå godt!

Ny opblomstring

"Rygterne om min død er stærkt overdrevne," sagde Mark Twain. Selv om udviklingen kan se sort ud, er der også mange tegn på, at bogen så småt er i gang med en genopblomstring med nye farvenuancer i standarten.

Fem tegn - og jeg har glemt mange andre - peger i hvert fald i denne retning:

1) Midt i en tid med avisdød blomstrer enkelte aviser, navnlig nicheavisen Kristeligt Dagblad. Avisen har ligefrem øget sit oplagstal. Netop denne avis har opprioriteret sit bog- og kulturstof i løbet af det seneste års tid. Og det er svært at se bort fra sammenhængen: Interessen for bøger er der!

2) I USA har små uafhængige bogbutikker oplevet en opblomstring gennem mange år, og denne tendens kan komme til Danmark. Således taler livsstilsekspert Julia Lahme om, at fremtidens unge voksne vil fokusere mere på det nære, mere på fordybelse, end det er tilfældet nu - og det lover godt for bøgerne.

 3) Antallet af mikroforlag er i stærk vækst. Flere af disse forlag producerer bøger, hvor kvaliteten langt overstiger de brede udgivelser, når det gælder eksempelvis lay-out. Bøgerne bliver (også) et statussymbol med stigende "lækkerhedsværdi" - et udtryk lånt fra boghistorikeren Christian Kaaber.

4)  Mange boghandlere landet over ved, at bøgerne ikke sælger sig selv længere. Bøger er ikke længere et priviligeret åndsprodukt, men må konkurrere med mange andre medietilbud - ikke mindst digitale. Det skal være en oplevelse at besøge en boghandel - selvom bøger kan komme i store oplag, taler vi ikke om standardiserede varer såsom et halvt pund hakket oksekød fra køledisken. Det er også baggrunden for den revitaliserede boghandleruddannelse i Odense.

5) Bøgernes brug udvides, så boguniverset også favner det funktionelle. Anette Prehn, formand for regeringens stresspanel, taler varmt om bøgerne og læsningens positive indflydelse i en travl hverdag.

Her kan vi fordybe os, være langsomme og komme på afstand af hverdagens forvirring. Lidt med samme argument bliver medicinstuderende på Syddansk Universitet undervist i faget narrativ medicin, hvor den nedskrevne fortælling spiller en vigtig rolle i patienternes helbredelse. Og flere og flere ældre vælger at udgive deres erindringer i bogform, og... 

Bogen dør ikke!


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere