Nyt forlag: Krabat

Nyt forlag vil sætte fokus på klimalitteratur og fantastiske fortællinger til børn og unge.

Det er med ret specifikke genrer for øje, at det nye forlag Krabat kommer til verden. Missionen er at dele de mest fantastiske fortællinger og fortællinger, der handler om klima og planetens fremtid med især de unge fra 10-18 år.

Bag Krabat står de tre forfattere, Tanja R. Bisgaard, Hanne Rump og Helle Perrier, der alle tidligere er udkommet på forlaget Calibat.

I første omgang er der udgivet en række e-bøger, men papirbøgerne følger trop i løbet af foråret, blandt andet med serien Krabats Klodebøger.

Forlaget har også udstedt en konkurrence for forfattere, der har lyst til at skrive om fantastiske fortællinger om klimaet for børn i alderen 10-13 år.

Bogmarkedet ønsker velkommen til Krabat!


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere