Pontoppidan i gynge og karrusel

Med andres ord. Vi ser nærmere på to aktuelle litteraturprogrammer på tv om en af Danmarks mest kendte forfattere nogensinde, Henrik Pontoppidan. Hvad kan litteraturen sige os i dag?

Henrik Pontoppidans særegne blanding af realisme og livsklogskab nyder bevågenhed i disse år, selv om hans romaner har mere end 100 år på bagen – også set med europæiske briller er det stor litteratur.

Sidste år så vi en storslået helaftensbiograffilm baseret på Pontoppidans mest elskede værk, ‘Lykke-Per’, instrueret af Bille August. Samme mesterværk blev i 2018 oversat til engelsk under titlen ‘A Fortunate Man’ fulgt af en fornem anmeldelse i New York Review of Books.

Men hvad siger Henrik Pontoppidan folk i dag? Hvorfor holder hans værker stadig? Hvad kan vi bruge litteraturen til udover ren underholdning?

Spørgsmålene blev anledning til at kaste et blik på to litteraturprogrammer, der begge cirklede om Henrik Pontoppidan. 

 

Ingen andægtighed

I sin vistnok seneste bog, ‘Art as Therapy’, fortæller populærfilosoffen Alain de Botton om, hvordan faktuel viden om et maleri og dets ophav kvæler vores lyst til at engagere os, selv om maleriet byder på store kunstneriske oplevelser bestrøget med livsfilosofiske guldkorn.

Synspunktet er næppe en eviggyldig sandhed, der gælder om alt og for alle, men ikke desto mindre har det noget for sig:

Når første sæson af ‘Mick Øgendahl og de store forfattere’, der blev sendt sidste år, blev en så stor seersucces, at DR har valgt at fortsætte serien, må den have ramt en nerve.

Detaljerne og årstal i ‘Øgendahl og De store Forfattere’ er få, særhederne hos den i programmet fremhævede forfatter, portrætteret af en skuespiller, optager næsten mere sendetid end selve litteraturen.    

Paradokset er dog klart under alle omstændigheder:

Et litteraturprogram i bedste sendetid bliver en mainstreamsucces, alt imens undersøgelser viser, at danskerne læser mindre og mindre.

Seriens formål er ifølge DR at få fat i dem, der ellers ikke læser – dem, der ikke kommer ind på biblioteket eller i en boghandel som en dagligdags foreteelse. Det ”er personportrætterne [af forfatterne], der dirker døren til litteraturen op,” fortæller Henrik Bo Nielsen, direktør for Kultur, Børn og Unge i DR, til Kristeligt Dagblad.

Mick Øgendahls kammeratlige, ikke-andægtige omgang med de kanoniserede stemmer har vundet mere end seernes gunst, da serien sidste efterår modtog en Gulddelfin i Cannes i kategorien Bedste Dokudrama. Et tv-fagligt klap på skulderen, hvor man har set et væsentligt perspektiv i serien.

Det første, man lægger mærke til i ‘Øgendahl og de store forfattere’ er den dynamiske billedside. Her sker noget, kameraet står ikke stille – den fristende parallel: Det gør litteraturen heller ikke, heller ikke den, der siger noget om at være menneske.

Den glade klodshans søger perspektiverne. Især husker jeg selskabet med rocksanger Michael Falck, hvor sangeren fortalte, hvordan ‘Lykke-Per’ havde haft forskellig betydning for ham i hver livsfase. En antifacitliste med noget at tænke over.

Jesper Lohmann spiller en finurlig Henrik Pontoppidan, der både er umiddelbart forståelig i sine tanker om tilværelsens dybere lag, men også fortæller om en samtid, der ligger fjernt fra vores forståelseshorisont. Igen noget at tænke over, uden at det virker anmassende.

Fuldkornsversionen

Første sæson af ‘Øgendahl og de store forfattere’ fik kritiske anmeldelser med knubbede ord for at være tyndbenet og have en fjollet vært, der ikke er belæst. Og nævenyttigt ikke lægger skjul på det.

Kritikken skyder over målet. Postmodernismen har for længst dræbt den alvidende tv-vært. Kenneth Clark, David Attenborough og Erik Kjersgaard er udskiftet med en nysgerrig vært, der spørger mennesker til råds, der har beskæftiget sig med forfatterskabet.

Værtens rolle er at være nysgerrig – spidsformuleret er det forstyrrende, hvis hun/han selv mener noget om sagen. Egne meninger hører til i programmets udgangsbøn.

Kritikken lød også, at der var for meget fokus på udenomssnak – den personfokus, der skal lokke husarerne til. DR har taget denne kritik til følge, dels fylder selve litteraturen, substansen, teksten mere i anden sæson.

Dels supplerer DR med en litteraturfagligt fyldigere pendant ved navn ‘Bøger, der gør en forskel’. Disse programmer kommer på kanalen DR K umiddelbart efter ‘Øgendahl’. Vært er Maria Månson, der tager de samme forfattere op som Øgendahl.

Programmet lægger ud, så litteraturfans føler sig hjemme. De første to tredjedele er filmet på forfatterrefugiet Hald Hovedgård, der tilfældigvis kun ligger få kilometer fra Pontoppidans fødested.

Fokus er strengt på litteraturen, og kameraet står stille under samtalen mellem vært og interviewofre. Der er ingen skuespiller, højst oplæsning af sigende citater fra Pontoppidans hovedværker eller filmklip i sort-hvid af Pontoppidan selv. Her hersker stille fortrolighed, når vi skal indkredse materien.

Stoffet er tungere og saftigere. Mens Mick Øgendahls program har ét fokus – ‘Lykke-Per’ og det eksistentielle – har Maria Månsons mindst tre områder, hun kigger på.

Mathilde Walter Clark fortæller om, hvordan Henrik Pontoppidan afmonterer vores vante lykkebegreber i ‘Lykke-Per’, Jens Smærup Sørensen sætter fokus på Pontoppidans skarpe magtkritik i ‘De dødes rige’, og litteraturforsker Rasmus Vangshardt giver en nytolkning af den utopiske slutning på ‘De dødes rige’. Det går galt, når vi fejlbehæftede mennesker bygger utopier.

 

Afslutning

Programmerne indgår i DR’s bidrag til kampagnen ‘Med andres ord’, et samarbejde med Bibliotekerne, som skal fremme læselysten. DR har i øvrigt lavet en webside, hvor man kan tilgå nyere litteraturprogrammer eller tv-udsendelser om danske forfattere.

Det ene program skulle uddybe de overbevistes viden; det andet skulle vække nysgerrigheden hos alle de andre. Maria Månson har læst Pontoppidan, og hun er begejstret; Mick Øgendahl håber at blive det, når han får taget sig sammen.

Begge værter tror på fortællingens kraft.

I aften, tirsdag, kommer to nye afsnit om samme forfatter – BogMarkedet finder plads i sofaen igen til to gange en halv time i litteraturens tegn.

 

Foto: DR.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere