Poul Henrik Mikkelsen kaster sig over nye udfordringer

Efter næsten 40 år i front for forlaget Systime sadler den omstillingsparate forlægger om. Afskedsreception holdes i dag.

I næsten 40 år har Poul Henrik Mikkelsen - også kaldet Mikkel - stået i spidsen for Systime, der nu er landets største undervisningsforlag til ungdomsuddannelserne. I alle årene har han 'disruptet' forlagsbranchen og været foregangsmand for fremtidens undervisningsforlag. Gyldendal, konkurrenten og samarbejdspartneren som siden 2004 har ejet forlaget, overtager værket.

Systime har i dag over end 50 fastansatte medarbejdere og har siden 1995 ligget i Aarhus. Forlaget bor i dag i en topmoderne bygning i midtbyen. Systime begyndte i Herning i mere ydmyge rammer hjemme hos forlæggeren selv, hans kone og deres venner. Det var i 1980. Herfra vendte de forlagsbranchens på hovedet ved blandt andet at tilbyde kontrakter, der gav forfatterne mere indflydelse og større andel af indtjeningen, ved at invitere kommende brugere inden døre og ikke ved meget tidligt at lægge kursen mod brug af ny teknologi i undervisningen. 

I alle årene har Mikkel arbejdet på at skabe bedre og bedre undervisningsmateriale til elever og lærere på ungdomsuddannelserne. De fleste unge har i hvert fald mindst haft én Systimebog i hånden eller på skærmen i deres skoletid.

SUSU - Systime Under Stadig Udvikling - er drivkraften. 

I 2009 udkom den første interaktive, digitale iBog, og i dag er der er helt iBibliotek på mere end 400 interaktive, søgbare og multimodale iBøger. Forlaget er nu så langt fremme digitalt, at deres digitale platform fremover bliver fælles indgang for indtil videre fem af de store danske undervisningsforlag. Én fælles indgang til undervisningsmaterialet letter hverdagen for elever og lærere.

Bestyrelsesformand for Systime, direktør for Gyldendal, Morten Hesseldahl har i dag inviteret medarbejdere, forfattere og venner af huset til afskedsreception. Mikkel er fremover tilknyttet Gyldendal som ekstern rådgiver. Blandt andet skal han undersøge mulighederne for salg af Systimes digitale platform i udlandet.

Og mon ikke Mikkel barsler med nye projekter, når dagene ikke længere er fyldt helt ud med SUSU.    


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere