Programmet er spækket til Bogforum

Programmet til Bogforum 2018 i Bella Center den 26.-28. oktober er ude nu. Og der noget for enhver bogsmag.

Med 500 forfattere og 1.500 programpunkter må programmet, der blev offentliggjort tidligere i dag, vist nok kaldes godt - næsten for godt, for man kan jo ikke nå det hele. Et luksusproblem.

Der er interviews, oplæsninger og bogsigneringer med kendte og mindre kendte forfattere, der er forlags- og foreningsstande, mediefolk som bamser omkring honning, der er politikere - eksempelvis Dan Jørgensen, der taler om skrivekløe i det gamle arbejderparti, hvilket i øvrigt sker fredag kl. 10, når Bogforum åbner.

Tidsskriftet Ræson optager videopodcast, Adam Holm og DR sender live radio, Danmarks Biblioteker diskuterer læsestrategi, oversættere fortæller om deres arbejde - alt sammen et lillebitte udpluk.

Arrangementet er for hele familien, da der også er Børnebogsforum og skolescener, hvor populære børnebogsforfattere fortæller.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere