Det er netop blevet offentliggort at fire kunstnere modtager den fine anerkendelse i år.
Forfatter Puk Damsgård og oversætter Jan Hansen modtager hæderen fra Statens Kunstfond. I alt fire kunstnere modtager, de to andre er instruktør Bodil Alling og koreograf og danser Kitt Johnson.
Uddrag af begrundelserne fra Statens Kunstfond:
”Puk Damsgård formår stærkt og bevægende at fortælle de nære historier i det store. Det er det almindelige menneske på godt og ondt, der interesserer hende, fra de pakistanske kvinder i Waziristan, der stadig har drømme at drømme, selv om de lever det farligste sted i verden, til oprørerne og solen, der græder i Syrien.”
”Jan Hansens oversættelsespraksis er kendetegnet ved grundighed, kreativitet og sans for det danske sprogs mange muligheder og nuancer. Hans oversættelser af både Bulgakov og Dostojevskij har været opført som Reumert-vindende teaterstykker, og han er således med til at holde klassikerne aktuelle for et nutidigt publikum og give os indsigt i og forståelse for verdner uden for vores egen."
Det årlige beløb er på max 160.000 kr. før skat. I alt 275 kunstnere kan modtage ydelsen.
BogMarkedet ønsker tillykke!
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere