PW fyrer Nelson

Det amerikanske brancheblad Publishers Weekly, eller blot PW, har fyret fire personer, deriblandt chefredaktøren Sara Nelson, skriver brancheanalytikeren Rüdiger Wischenbart. Sara Nelson kom til PW i 2005 for at forny bladet. Hendes personlige og til tider skarpe ledere har været en af styrkerne i bladet. »Jeg synes, det har været en spændende tid, og jeg er meget stolt af de ændringer, som...

Det amerikanske brancheblad Publishers Weekly, eller blot PW, har fyret fire personer, deriblandt chefredaktøren Sara Nelson, skriver brancheanalytikeren Rüdiger Wischenbart. Sara Nelson kom til PW i 2005 for at forny bladet. Hendes personlige og til tider skarpe ledere har været en af styrkerne i bladet. »Jeg synes, det har været en spændende tid, og jeg er meget stolt af de ændringer, som min stab og jeg har lavet. Jeg er ked af, at bladets og min vej nu skilles,« siger Sara Nelson ifølge New York Times.

PW ejes af Reed Business Information, en division af Reed Elsevier. RBI har været til salg det meste af 2008, men ingen køber har meldt sig. En omfattende omstrukturering har været planlagt et stykke tid, så den nye udvikling har ikke umiddelbart noget med finanskrisen at gøre.

Hvad der sker med PW i fremtiden, foreligger der ikke noget om i dag. New York Times oplyser, at chefredaktøren for School Library Journal, også ejet af RBI, bliver ny editorial director for PW og Library Journal samt for sit gamle blad.
(Udvidet version fra bogmarkedet.dk)

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere