Randers boghandel lukker

Endnu en af provinsens gamle boglader drejer om kort tid nøglen om for sidste gang. Hvis man går tilbage til begyndelsen af 1970’erne havde Randers 10 boglader, men når Randers Boghandel lukker med udgangen af marts, er der kun to tilbage i selve byen samt den Bog & idé boghandel, der for et par år siden åbnede i Randers Storcenter.Randers Boghandel har ligget på det samme sted i 121...

Endnu en af provinsens gamle boglader drejer om kort tid nøglen om for sidste gang. Hvis man går tilbage til begyndelsen af 1970’erne havde Randers 10 boglader, men når Randers Boghandel lukker med udgangen af marts, er der kun to tilbage i selve byen samt den Bog & idé boghandel, der for et par år siden åbnede i Randers Storcenter.
Randers Boghandel har ligget på det samme sted i 121 år, og Aase Therkildsen har været med de sidste 28 år, hvoraf hun har ejet butik og lokaler i de sidste 18 år. Boghandelen har været sat til salg, men der kom ingen seriøse henvendelser, og lokalet er heller ikke særligt stort. Til gengæld er beliggenheden noget af det bedste i hele byen, så Aase Therkildsen regner med få en god månedlig leje – uanset hvad der bliver i lokalet fremover.
Når hun har valgt at stoppe nu, er der flere årsager. Bl.a. har Randers Kommune bidraget til beslutningen, da de valgte at lægge alt bogkøb til de lokale skoler i Århus, men også det stigende pres på detailhandlen som fx at holde søndagsåbent i hele december, gør, at Aase Therkildsen ikke rigtigt gider mere. Om kommunen i sidste ende sparede noget ved at flytte leverancerne udenbys er tvivlsomt, når der nu forsvinder nogle arbejdspladser i byen.
8/9 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere