Reklame som kunst

En gang imellem oplever man tv- og biografreklamer, der næsten er de rene kunstværker. Men det kan være svært selv at blive inspireret til at få sit budskab frem til modtagerne. Nu kan du hente inspiration i rigelige mængder på adressen www.adcritic.com, der i »Quicktime«-format viser dig alt, fra dagens bedste reklamefilm til klassikere af lidt længere...

En gang imellem oplever man tv- og biografreklamer, der næsten er de rene kunstværker. Men det kan være svært selv at blive inspireret til at få sit budskab frem til modtagerne. Nu kan du hente inspiration i rigelige mængder på adressen www.adcritic.com, der i »Quicktime«-format viser dig alt, fra dagens bedste reklamefilm til klassikere af lidt længere varighed.
Der er også parodier og fup-trailere for ægte, måske kommende biograffilm – og så er der sågar en lille håndfuld tv-reklamer, der handler om bøger og litteratur. Klik på www.adcritic. com/search/?query=book og lad dig underholde en stund. Siden kan godt være lidt tidkrævende at åbne, hvis man kun har et almindeligt modem til rådighed.
Det gælder desværre også for www.hoflev.dk, der er en side dedikeret til alle hofleverandører i Danmark. Vi bragte en længere artikel om bogen Under Kronen i »Bag om Bogen« sidste år – og nu kan man altså følge op på emnet på ovennænvte adresse.
Nr. 26/27 2001

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere