Ry Boghandel lukker – Bøger & papir åbner

Boghandler Torben Christensen har startet ophørsudsalg i Ry Boghandel, som han lukker med udgangen af september. Da det stod at læse i Midtjyllands Avis, indrykkede direktør i Indeks Retail, Lars Østergaard, som desuden er kædechef i Bøger & papir, prompte en annonce, hvor han efterlyste en, der kunne tænke sig at blive selvstændig forretningsdrivende i et velafprøvet kædekoncept. »Inden...

Boghandler Torben Christensen har startet ophørsudsalg i Ry Boghandel, som han lukker med udgangen af september. Da det stod at læse i Midtjyllands Avis, indrykkede direktør i Indeks Retail, Lars Østergaard, som desuden er kædechef i Bøger & papir, prompte en annonce, hvor han efterlyste en, der kunne tænke sig at blive selvstændig forretningsdrivende i et velafprøvet kædekoncept. »Inden der var gået 14 dage, havde vi fået fire henvendelser, hvor de to faktisk stod med pengene i hånden, så mandag 29. august underskriver den nye ejer lejeaftale med Kvickly, der ejer lokalerne,« siger Lars Østergaard, der naturligvis ikke kan røbe navnet på den nye ejer, men siger, at der er tale om en lokal uden boghandlerbaggrund.
Torben Christensen er 62 år og går antageligt på efterløn, men han vil ikke udelukke, at han vil arbejde et par år mere, hvis der viser sig noget spændende. Han siger til BogMarkedet: »Butikken giver heldigvis stadig overskud, men jeg har tabt ca. 1½ mio. kr. i omsætning de sidste par år, så jeg vil gerne stoppe, mens jeg selv kan bestemme, men jeg kan jo se, hvor det bærer hen.«

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere