Sådan fryder man en Lund

»En halvstuderet røver, der kan lidt af hvert.« Sådan beskriver Henning Lund, initiativtager og på 16. år direktør for forlaget Frydenlund, sig selv. Forlaget udgiver samfundsvidenskabelig litteratur og har specialiseret sig i undervisningsbøger i bred forstand til de uddannelser, der har med mennesker at gøre, dvs. socialrådgivere, psykologer, sundhedsarbejdere og pædagoger. Inden for området psykologi er forlaget blandt de tre førende i Danmark og kan bl.a. prale af at have udgivet Danmarks største psykologibog

En vellønnet, men inderligt kedsommelig stilling i Nordisk Ministerråd kan føre til mange ting. I forlagsdirektør Henning Lunds tilfælde udmøntede kedsomheden sig i, at han i fritiden, nå ja, måske også en gang imellem i kontortiden, begyndte at lave undervisningsbøger, som han udgav under det poetisk klingende forlagsnavn Frydenlund. Det var sidst i firserne. I 1990 lod han ministerråd være ministerråd og blev forlægger på fuld tid. Oprindeligt ville han have været gymnasielærer. Hovedfaget i samfundsfag fra Århus Universitet var i hus: »Jeg begyndte at læse fransk som bifag, men fik i ’77 job i København og fuldførte det aldrig. Jeg er sådan en halvstuderet røver, men et hovedfag i samfundsfag er for så vidt et meget godt udgangspunkt. Så kan man lidt af alt, men ikke rigtigt noget grundigt.«
Henning Lund er i dag direktør for et forlag med 8-9 fuldtidsansatte, hvis man regner det hele sammen. I år udgiver Frydenlund 50 nye bøger plus 20-25 genoptryk.
Hvordan vil du karakterisere forlaget Frydenlund?
»Vi holder os fra skønlitteratur i enhver form og gør os i stedet inden for det, man kalder Academic Publishing. Hovedvægten ligger, i bred forstand, på undervisningsbøger til uddannelser af specialister, der har med mennesker at gøre i deres job: socialrådgivere, psykologer, sundhedsarbejdere og pædagoger. Derudover udgiver vi bøger til gymnasiet og ungdomsuddannelserne, og så har vi en lille bogklub med ca. 5.000 medlemmer, der fire gange om året får et bogklubblad med tilbud om at købe ’Kvartalsbogen’. Samtidig får så vi mulighed for at præsentere forlagets nyheder.«

En forlægger fødes
Hvordan kom du i gang med at udgive bøger?
»I begyndelsen af firserne fik jeg et deltidsjob som forretningsfører på bladet Politisk Revy, som var et venstredrejet fjortendagesblad, som dengang betød noget i den offentlige debat. Vi fik løn, når der var penge til det, og hvis der ikke var det, gik vi på støtten. Bladet gav altid underskud, men ved siden af havde man lavet et forlag, der gav overskud. Den person, der tog sig af forlaget, forsvandt lige pludselig – og så stod vi der mandag morgen med en medarbejder mindre. Forretningsføreren måtte så overtage forlagsarbejdet, for varetages skulle det, for det var det, der gav penge. Og det var min indgang til at blive forlægger. Bladet er senere gået ind, men forlaget eksisterer endnu. Senere blev jeg ansat på Tiderne Skifter, ligesom jeg også var involveret i filmbladet ‘Levende Billeder’ på det administrative område.«
Hvor startede forlaget?
»Vi startede i Sankt Peders Stræde nr. 28. Det var et meget frugtbart miljø. Erik Thygesen boede der, Hans Jørgen Nielsen kom der, og det samme gjorde Sussi Frastein, Anni Pape og andre, der var kendt fra Tiderne Skifter. Da huset skulle saneres, flyttede vi til Meinungsgade, hvor vi lavede et lille mediehus bestående af filmbladet ‘Levende Billeder’, et par fotografer, tre små forlag og en grafiker. Der var nok lidt for mange kokke, så vi kunne ikke rigtig få det til at køre. Efter et par år på Vesterbrogade flyttede vi i 1994 herind i Hyskenstræde nr. 10. Vi er ved at have for lidt plads, men vi er meget glade for at bo her.«

60 % af salget går via boghandlerne
Sælger I hovedparten af jeres bøger gennem den almindelige boghandel?
»Vi sælger selvfølgelig flest bøger i byer med uddannelsesinstitutioner. 60 % af vores salg går gennem boghandel, og 40 % er direkte salg på den ene eller anden led. Vi er ikke noget nyhedsforlag, så boghandlerne bestiller ikke ti af vores bøger hjem og har dem på hylden. De bestiller dem, når de får en bestilling fra den lokale skole eller uddannelsesinstitution. Vi har en database med 80.000 navne på kundeemner, som vi møjsommeligt har opbygget gennem 15 år, og det har vi meget gavn af i dag. Når vi udgiver en bog, kan vi sende 2.000-5.000 direct mails til udvalgte målgrupper. Det smitter også af på boghandlersalget, at vi selv gør opmærksom på, at bogen er kommet, så lærerne får kendskab til den og måske sætter den på pensumlisten. Den reklame, som vi selv driver, kommer efter min opfattelse også i høj grad boghandlerne til gode, fordi vi øger vores salg. Det er jo sådan med mange fagbøger, at medmindre man gør en marketingindsats, så vil de dø. De kommer til ingens kendskab i den lavine af bøger, der hele tiden kommer. Vi har rimeligt held med at drive forlag, forstået på den måde, at vi kan leve af det og har en rimelig god forretning ud af det. Og det har vi, bl.a. fordi vi gennem tiden har lagt meget vægt på marketingsindsatsen.«
Forlaget har for nylig ansat en medarbejder, som primært arbejder med at opdyrke udenlandske kontakter: »Vi har aldrig udgivet så meget oversat faglitteratur, men det vil vi prøve at gøre noget ved. På længere sigt håber vi også, at nogle af vores bøger kan blive oversat til udenlandske sprog. Vi udstiller på Frankfurtmessen, og skal man have succes der, skal man forberede sig hjemmefra, så man har aftalerne på plads. Det har det knebet lidt med, fordi vi ikke har haft tid til det, men det får vi forhåbentlig nu. Vi overvejer også til næste år at tage til London på bogmessen der. Nok ikke for at udstille, men for at se, hvad der sker.«
I udstiller ikke længere på bogmessen i Forum?
»Vi har været der tidligere, men jeg synes ikke rigtigt, at det gav os noget. Det er meget fokuseret på skønlitteratur og kendte navne, og hvis vi lægger udgifterne og den tid, man bruger, sammen, synes jeg faktisk ikke, at vi fik nok ud af det. Jeg må så tilføje, at der blandt forlagets yngre medarbejdere er et ønske om at være der, men det plejer som regel at falde til jorden, når jeg siger: ‘Jamen så må I være derude uden at få afspadsering for det, hvis det er så sjovt.’« Henning Lund griner lidt. »Så det er da noget, vi diskuterer. Til gengæld forsøger vi at være til stede på møder eller faglige kongresser i de faglige organisationer, hvor man kan stå ude i forhallen. Det er godt, for der rammer man lige ned midt i målgruppen. Det gør man ikke på Forum. 9/10 af de folk, der går rundt på Forum, har jo helt andre interesser end vores bøger.«

E-handel, en salgskanal i vækst
E-handel er et af de områder, som Henning Lund, i lighed med mange andre forlag, har store forventninger til. »Vi har en shop på vores hjemmeside, og handlen dér er tredoblet inden for det sidste år, så det, tror jeg, bliver en væsentlig salgskanal både for os og for andre forlag. 8 % af vores omsætning ligger på e-handel, og det stiger jævnt hele tiden.«
Et af forlagets nye satsområder er at lave undervisningsbøger til gymnasiet og ungdomsuddannelserne: »Vi har specialiseret os i tre fag. Det første er historie, og da vi er blandt de tre største udgivere inden for psykologi i Danmark, så satser vi naturligvis også på det. Det tredje område er matematik. Vi startede op sidste år med et matematiksystem, der fik rimelig stor succes, og det system udbygger vi i år og næste år. Ud over bøgerne består systemet af en hjemmeside, som vi har fået finansieret af det japanske firma Casio, der sælger regnemaskiner. De vil gerne ind på det danske marked, og en af deres bestræbelser går på at samarbejde med et forlag om et matematiksystem. Vi har fået en ret pæn sum af dem til at opbygge hjemmesiden.«

Tværsektorielt samarbejde
Hvad har Casio ud af det?
»De får en platform. På hjemmesiden står der, at den er ‘Sponsored by Casio’, og der er også et billede af en enkelt Casio-regnemaskine i en af bøgerne, men kun én! Desuden får de adgang til det faglige miljø, hvor de kan sparre med respekterede kræfter og få at vide, hvad der sker. Der er mange millioner på spil på regnemaskine-markedet, og den sum, vi har fået, er ikke så meget for et japansk mastodontfirma som Casio, men i vores budget er det mange penge. Jeg synes, det er interessant, at man kan have et tværsektorielt samarbejde mellem regnemaskiner, bøger og hjemmesider. Et andet af vores nye satsområder inden for gymnasie- og ungdomsuddannelserne bliver idræt og sundhed. Med gymnasiereformen er den teoretiske del blevet opprioriteret, og det er problematisk, for hvornår skal de stakkels unge mennesker gøre gymnastik og røre sig lidt? De skal jo sidde og boge den hele tiden. Der har vi fået et samarbejde med Dansk Idrætsforbund om en hjemmeside. De har skudt nogle penge i den, og vi skal så lave en stor grundbog. Det er faktisk lidt af et problem, at der hører hjemmesider til de fleste moderne undervisningssystemer. Man risikerer jo til sidst, at man som forlag ikke kan gøre andet end at sidde og redigere hjemmesider.«
Hvor mange hjemmesider har I da?
»Med bogklubben og de forskellige undervisningssystemer har vi en fem-seks stykker foruden vores egen. Et af vores årsprojekter er derfor også at få lavet tredje generation af Frydenlund.dk, som kan integrere det hele.«
Et sidste spørgsmål: Hvordan fandt du på navnet Frydenlund?
»Jeg tror, det var noget med, at når et forlag kan hedde Gyldendal, så kan man også hedde Frydenlund. Uden sammenligning i øvrigt. Nu hedder jeg jo selv Lund, så kan man jo også sige, at når man køber en bog hos mig, så fryder man en Lund.«

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere