Sæt dit præg på LiteratureXchange

Unge mellem 16 og 30 år fra Aarhus og omegn inviteres til et informationsmøde tirsdag den 28. januar.

Til sommer løber den tredje udgave at den internationale litteraturfestival LiteratureXchange af stablen. Festivalen foregår i en god håndfuld dage med arrangementer spredt ud over hele Aarhus og bringer mange aktører i spil. I år foregår den 11.-21. juni.

Selv om festivalen allerede spænder meget bredt, vil man gerne inddrage de unge mere, så de selv kan spille en rolle i forbindelse med sommerens udgave af LiteratureXchange.

Mødet er den 28. januar klokken 15-16.30. Stedet er DOKK1, Hack Kampmanns Plads, Aarhus.

Du kan læse mere om arrangementet på Facebook.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere