SamtaleRum

Undertitel: Eksistenssamtaler for voksne i folkekirken
Forfatter: Camilla Funch og Karen Ringsmose
Sider: 116
Omslag: Hæftet
Forlag: Eksistensen

I teori og praksis kommer bogen med bud på, hvordan folkekirken kan imødekomme interessen for eksistentielle spørgsmål.

‘Samtalen er truet’ lyder det fra tid til anden. Vi ses mindre og ringer sjældnere til hinanden. Vi kommunikerer til gengæld i stigende grad på sociale medier, sms’er og chatter i skriftlige samtalerum.

SamtaleRum insisterer på, at vi fortsat taler sammen om livet ansigt til ansigt. Fordi eksistensen ikke kan vendes tilstrækkeligt dybdegående i et opslag eller i en one-liner. En god samtale kræver tid, nærvær og frugtbare rammer omkring en gensidig udveksling af fortællinger, tanker og spørgsmål. Folkekirken kan og bør til enhver tid udgøre en sådan frugtbar ramme, og eksistenssamtalen er da også historisk set en uløselig del af folkekirkens DNA.  

Bogen er et forsøg på at adressere den stigende interesse for og måske endda længsel efter den gode samtale om eksistentielle spørgsmål. Et forsøg foretaget på en ny tids præmisser, og med særligt fokus på mødet med den kirkefremmede.  

Bogen rummer både en teoretisk indføring og en praktisk anvisning på og redskaber til afholdelsen af eksistenssamtaler.

Fakta om bogen
Titel: SamtaleRum
Undertitel: Eksistenssamtaler for voksne i folkekirken
Forfatter: Camilla Funch og Karen Ringsmose
Sider: 116
Omslag: Hæftet
Forlag: Eksistensen


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere