Sandheden om Oliver

Forfatter: Klaus Enghvidt Olsen
Sider: 311
Omslag: Hæftet
Forlag: Skriveforlaget

Den forkerte mand på det forkerte tidspunkt på det forkerte sted. Det er sådan, Oliver oplever det, da han ufrivilligt befinder sig på gerningsstedet for et blodigt dobbeltmord. Få timer senere er han forfulgt af både morderne og politiet, og hvis hele ens liv i forvejen er bygget på løgne, er det nærmest umuligt at virke troværdig og få nogen til at tro på sandheden. Olivers eneste holdepunkt er Katja – kæresten, som han er desperat forelsket i. Så desperat, at han har løjet for at pynte på sit liv. Løgne om ham selv, om hans familie – om alt. 
Olivers liv forvandles til en panisk flugt – ikke bare fra morderne og politiet, men også fra sit eget liv og det netværk af løgne, han har konstrueret. Langsomt optrevles mordene omkring ham og sandheden om hele hans liv – alt sammen drevet af hans naive forelskelse og hans behov for anerkendelse.
Det går op for Oliver, at sandheden kræver, han må ofre alt for sin elskede.

Fakta om bogen
Titel: Sandheden om Oliver
Forfatter: Klaus Enghvidt Olsen
Sider: 311
Omslag: Hæftet
Forlag: Skriveforlaget


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere