“Hvis De rører hende igen, vil jeg nødigt være Dem,” sagde Larry Kent. Det gjorde han – og i næste øjeblik gik han i gulvet med et brag.

Den unge, kønne skuespillerinde er meget taknemmelig, men få timer senere sker der et mord, som fører Larry Kent ind i det amerikanske fjernsyns højst specielle og benhårde verden, hvor man skal være yderst rap og opfindsom … også når det gælder et mordkomplot!

Larry Kent-romanerne er skrevet af forskellige forfattere. Historierne om den stilede privatdetektiv blev oprindeligt oplæst som en del af et australsk radioprogram men er sidenhen blevet skrevet om til hundredvis af romaner, og mange nye historier er kommet til. De fleste af romanerne er skrevet af den australskbosatte amerikaner Don Haring og Des R. Dunn fra Queensland i Australien.

Fakta om bogen
Titel: Satania
Forfatter: Larry Kent
Originaltitel: Satania
Sider: 133
Omslag: Hæftet
Forlag: Saga