Seks forfattere på shortlisten til debutantprisen 2021

Der er usædvanlig mange stærke stemmer blandt årets debutanter, og derfor er hele seks bøger nu på shortlisten til Munch-Christensens debutantpris, som uddeles den 24. september. De shortlistede har meget på hjerte og udtrykker sig på nye måder om blandt andet psykisk sårbarhed og svære familierelationer.

De seks shortlistede forfattere er:

Sidsel Ana Welden: I det hvileløse
Fine Gråbøl: Ungeenheden
Anna Rieder: Hindebæger
Glenn Bech: Farskibet
Maria Hesselager: Jeg hedder Folkvi
Rasmus Daugbjerg: 'Rygtet'

Psykisk sårbarhed
Skildring af psykisk sårbarhed kendetegner ikke mindre end tre af de shortlistede, og alle tre værker er godt komponeret og stilistisk sikre og synes på forskellige måder inspireret af Asta Oliva Nordenhofs antipsykiatriske digte i 'Det nemme og det ensomme'.

Sidsel Ana Weldens selvbiografiske kortroman 'I det hvileløse' beskriver på fin og nuanceret vis om både psykisk sårbarhed og det at befinde sig mellem to kulturer. Jeg-fortælleren har mærker efter sin traumeramte far, der er flygtet fra Chile. Med sit mørke hår og lyse hud føler hun sig splittet mellem to kulturer ” Sidste gang jeg så min far, var jeg 21 år (…) Jeg kiggede på mine underarme dækket med sorte hår og tænkte, at de var det eneste, jeg havde tilbage af ham .”

Netop beskrivelsen af at føle sig fremmed og stå mellem to kulturer går igen hos flere af årets debutanter. Fortælleren i 'I det hvileløse' lider i perioder af depression og psykoser, men hun betragter sygdommen som en del af hende selv på linje med job, veninder og forelskelser. Hun byder ” psykoserne velkommen, jeg skal gå ind i dem, som man går ind under en varm bruser .”

Fine Gråbøls ’Ungeenheden’ synes ligesom Welden - og Nordenhof - inspireret af antipsykiatrien. Hos Gråbøl kommer den klare skeptisk over for det psykiatriske system til udtryk ved også at benytte journalsprog i skriften: ”Man kalder inddæmningen af følelsesregistret for behandling.”

’Ungeenheden’ handler om seks unge mennesker på et bosted, hvorfra de skal udsluses fra psykiatrien.I en poetisk og usentimental tone følger vi deres rutiner, nedture og hverdag og indimellem skildres fortællerens indlæggelser i flashback. Sproget er på en gang smukt og nøgternt og rummer minutiøse beskrivelser af de andre beboere og personalet. Med fine billeder indfanger romanen komplekse følelsestilstande, som ved at blandes med paragraffer og journalsprog lægger op til debat om diagnoser og samfundets behandling af psykisk syge.

I Anne Rieders tindrende smukke digtsamling 'Hindebæger'følger vi et jeg, der er indlagt på et psykiatrisk hospital på Amager. Gennem fine minimalistiske stemningsbilleder skildres jegets hverdag, som både er skrøbelig og åben for de mindste sansninger, samtidig med at de andre på afdelingen beskrives med både ømhed og nænsomhed.

Naturen er hele tiden nærværende i 'Hindebæger', ofte som registreringer, men også som noget, der folder sig ud i det indre: ” flyene uafbrudt/der er ikke plads i hjertet/alle de vintergækker/der er ikke plads ”. Samlingens rolige stil opfanger mere præcise indtryk end den beskriver smerte og den psykiske sygdom som sådan. 'Hindebæger’ er den eneste digtsamling på shortlisten og er således den debutdigtsamling fra det seneste år, som har imponeret juryen mest.

Originale stemmer med voldsomme følelser
I den autofiktive og originale 'Farskibet' beskriver Glenn Bech et faderopgør og en opvækst i det smertelige fravær af en far, der begik selvmord. Glenn Bech har en meget intens stemme gennem hele bogen, og den lyder særlig stærk, fordi sorgen sidder i selve sproget. Bechs springende og fragmenterede sprog mimer på overbevisende vis, hvordan vi erindrer, da vi netop ikke erindrer kronologisk - og især ikke når det handler om det, der gør ondt. På den måde bølger romanen frem mod nye erkendelser - også for læseren.

’Farskibet’ fortæller også om, hvordan Glenn og lillebroren René reagerer forskelligt på fraværet af faren og om deres had til de to stedfædre, der dyrker en ”giftig maskulinitet”. Netop den form for maskulinitet førte til farens selvmord og forfølger Glenn gennem hans opvækst og ungdomsår, hvor han møder homofobi. ’Farskibet’ er en af de mest vellykkede danske autofiktive bøger fra de senere år, og den skriver  sig samtidig ind i flere af tidens tematiske tendenser, navnlig faderopgør, køn og selvmord.

Maria Hesselager kredser også om komplekse familierelationer i sin psykologiske og nyskabende vikingeroman Jeg hedder Folkvi Vi møder vikingekvinden Folkvi, som er vølve og hendes bror Áslakr, der får en stærk kærlighedsrelation efter forældrenes død. Da Áslakr skal giftes med Gerd bryder hun sammen, og udfordrer skæbnen, som ellers er styrende i vikingetiden: ”Der er en underlighed i, at tiden stadig går, selv om Áslakr har sagt, han skal giftes. Det er vildt og brutalt, solen lader sig ikke påvirke, men trækker sin vogn frem, dag efter dag er den ligeglad ”.

'Jeg hedder Folkví' er en sanselig og original roman, ikke mindst i det nuancerede portræt af Folkvis indre, hvor vi - ligesom i Anne-Lise Marstrand Jørgensens portræt af 'Margrethe 1' - får stor indblik i usikkerhed og forfængelighed. Romanen består af flere lag og springer i tid, og med den frie tolkning af vikingetiden giver det mytologiske stof form til almene erfaringer af fortvivlelse og af at blive forladt.

Der er også voldsomme følelser på spil i Rasmus Daugbjergs mytiske og foruroligende kortroman ’Rygtet’. Romanen kredser om uhyggen og ondskaben i et lille, betændt landsbysamfund. 'Rygtet' er skrevet i du-form, og landsbyen taler i fælles tunge til den fremmede; et ukendt ’du’, som fra første side får en nådesløs behandling af det fjendtlige ’vi’."Rygtet siger, at de smed dig ud af din hjemby” (…) Der er enkelte af os, som ikke tør lære dig at kende. De fleste af os vil ikke”.

I forsøget på at finde et sprog for rædslen minder ’Rygtet’ én om sprogets magt: Rædslen er en kraft, men også en indre stemme, der lader dig vide, når noget er galt. Bogen taler fra rædslens sted og er samtidig en dyster allegori på det samfund, som gør andre til syndebukke. 

Prisoverrækkelse den 24. september
De seks shortlistede bøger er udgivet på både små og store forlag, hvilket peger på et bredt ønske om at udgive eksperimenterende debutanter. Generelt er juryen imponeret over det høje litterære niveau hos årets  debutanter. Der er spænding til det sidste om hvilke to forfattere, der får overrakt priser den 24. september kl. 16.00 på Vejle Bibliotek.

Litteratursiden er partner i prisen, der med 2 x 50.000 kr. er Danmarks største debutantpris. Bag legatet står Vejles boghandlerpar Bodil og Jørgen Munch-Christensen. Prisen uddeles hvert år til to yngre forfattere under 50 år, der har haft en lovende debut..Tidligere modtagere er bl.a: Kim Leine, Asta Olivia Nordenhof, Hanne Højgaard Viemose, Stine Pilgaard, Jonas Eika og Yahya Hassan. 

Juryen består af: Litteraturprofessor Anne-Marie Mai, litteraturkritiker Lars Bukdahl, fondsbestyrer Mogens Thyssen, chefredaktør for Litteratursiden Lise Vandborg, og bibliotekarne Joan Høeg og Else Zakarias fra Vejle Bibliotek.

Talerne til de to prisvindere bliver publiceret på Litteratursiden efter prisoverrækkelsen. Vinderne optræder på Litteratursidens stand på Bogforum den 5. november kl.13.00.

Denne artikel er skrevet af LIse Vandborg fra Litteratursiden.dk - bibliotekernes site om litteratur.

Foto: Litteratursiden.dk


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere