Sigvaldi-prisen går til Asger Schnacks Forlag og Forlaget Virkelig

De to første modtagere af Statens Kunstfonds årlige pris til to små forlag er fundet.

I starten af oktober oprettede Statens Kunstfond den årlige Sigvaldi-pris, der hver gang skal gå til to forlag, der - med Jens Smærup Sørensen, udvalgsleder for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur - "spiller en væsentlig rolle i det litterære kredsløb med deres modige og alsidige udgivelsesprofiler." 

Der indkom 111 indstillinger fordelt på 50 forlag - det blotte antal af forlag antyder, at der virkelig sker noget hos de litterære græsrødder. 

De to første to forlag, der modtager prisen, er: Forlaget Virkelig og Asger Schnacks Forlag. 

”Tak, tusind tak for at I tænker på og tager vare på det som foregår i det små. Der findes en anden verden. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at pege på fællesskabet og takke de som har bidraget og bidrager, samlet og spredt, med interesse og kærlighed til arbejdet,” udtaler Andreas Vermehren Holm, Forlaget Virkelig.

Med prisen følger 75.000 kr. til hver af forlagene.

BogMarkedet ønsker tillykke!


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere