Skæv fordeling i branchen

Er den skæve kønsfordeling på forlagene en af grundene til, at mænd stadigvæk læser mindre end kvinderne?

    
Det vigtigste er at se på kvalifikationerne. Det var de forlagschefer, BogMarkedet har talt med, enige om, da vi i sidste uge spurgte, om det er et problem, at 78 pct. af redaktørerne på landets største forlag er kvinder. Det fremgik af en undersøgelse, vi har lavet.
Det har de overordnet set ret i, men som Ilse Nørr, forlagschef på Modtryk, udtrykker det, er det ”jo altid en fordel, at der er en god blanding. Det giver et mere interessant miljø og et mere nuanceret blik på den litteratur, vi læser.” Det sidste er en ikke uvæsentlig pointe.
At der stadigvæk er masser af stereotype opfattelser af de to køn i forlagsverdenen, fremgik tydeligt, da den amerikanske forfatter Catherine Nichols valgte at sende et nyt manuskript til en række agenter under et falsk – mandligt – navn. Resultatet var, at hun fik langt mere positiv – og langt hurtigere – respons, end hun på noget tidspunkt tidligere havde oplevet. Det er tankevækkende læsning, men sådan er det ikke herhjemme – eller hvad? Medfører overvægten af kvindelige redaktører, er der i højere grad vælges litteratur og forfattere, der appellerer til de kvindelige redaktørers og de kvindelige læseres smag? Det er der os bekendt ikke lavet undersøgelser af, men det er ikke svært at finde eksempler på traditionel kønstænkning i den danske forlagsverden. To hurtige eksempler:
I 2010 forlod Bjørn Erik Niss forlaget Rosenkilde for at starte sit eget forlag, Herreværelset, der skulle udgive bøger målrettet mænd. I et interview i 2011 i Information sagde han bl.a. om reaktionerne, at ”da jeg i foråret kontaktede boghandlerne for at fortælle dem om mit nye forlag, var der flere, som ligefrem sagde, at det var modigt af mig sådan at gå efter en nichegruppe”. Han forklarede så avisen, at formålet med Herreværelset var at skabe et forum, hvor ”mandens hverdag og interesser behandles seriøst”. Der har været meget stille om forlaget de seneste år, men det har stadig en hjemmeside, hvor der bl.a. står, at man vil udgive bøger om ”fodbold, amerikansk sport, krig, standup og computerspil”. Så kan det vist ikke blive mere traditionelt og fordomsfuldt – og grunden til, at der er så stille omkring forlaget er måske, at den type litteratur udgives der masser af på andre forlag.
Et andet udtryk for traditionel tænkning i kønsroller kan man finde i det seneste katalog fra Gyldendals Bogklub. Her er der en side, der hedder – ja netop: Herreværelset. Samtlige bøger her er fagbøger, der omhandler emner som islam og islamisme og at få en bedre hukommelse. Den slags interesserer åbenbart ikke kvinder – og mænd interesserer sig åbenbart ikke for skønlitteratur.
Selvfølgelig er der forskel på, hvad flest hos de to køn finder mest interessant at læse – men så længe, man tænker så traditionelt, som de to eksempler er udtryk for, bliver der ikke ændret på disse mønstre. Og man kan i hvert fald konstatere, at det stadigvæk er et generelt problem, at mænd læser mindre end kvinder, og at færre mænd læser regelmæssigt. Mænd læser også mere faglitteratur, hvor kvinder læser mere skønlitteratur, selvhjælpsbøger mv. Det forhold har været uændret i en årrække, og der bliver ikke rigtig gjort noget for at ændre på det.
 
--------
Apropos Gyldendal, så klæder det ikke Danmarks største forlag, at man ikke har villet medvirke i vores undersøgelse ved at levere en oversigt over antallet af mænd og kvinder på de forskellige poster. I Klareboderne synes man formodentlig – på linje med de øvrige forlagschefer – at det vigtigste er at se på kvalifikationerne, men hvorfor ikke tage debatten? Og en god debat forudsætter et godt og veloplyst grundlag at diskutere ud fra.
 

Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere