Sommerlæsning. Camilla Pejtersen

Sommeren er over os. Hver dag fortæller profiler fra boguniverset om deres sommerlæsning. I dag boghandler Camilla Pejtersen fra KRISTIAN F. MØLLER BOGhandleren i Aarhus.

Har du et sommerferieprojekt – praktisk eller feriemæssigt?

”Som et dejligt ferieprojekt skal jeg læse ´Pachinco´ af Min Jin Lee. Den læser vi over sommeren i to af vores tre læseklubber i Kristian F. Møller og mon ikke jeg kommer til at læse den i hængekøjen i vores skønne familiesommerhus i Helberskov.”

 

Hvilke bøger skal du læse, mens du daser i liggestolen? 

”I sommeren kører jeg sammen med min familie en tur til Öland, Sverige, så jeg tænker jeg skal have Jens Andersens biografi om Astrid Lindgren ´Denne dag, et liv´ med.

Jeg læser ´Mio min Mio´ for vores søn, så den skal selvfølgelig også med i tasken.”

Hvad ser du frem til i efterårets bogsæson? 

”Til efteråret glæder jeg mig til at læse Daniel Boysens nye roman, som udkommer på Jensen & Dalgaard.

God sommer og god læselyst.”


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere