Spøgelsesforfattere

Nye muligheder gør bogdrømmen mere opnåelig. I dag pibler det frem med medudgiverforlag og selvudgivelsesplatforme, hvor håbefulde forfatteraspiranter kan prøve lykken og udleve drømmen om at udgive bøger.

For dem, der enten ikke kan eller ikke har ønsker om at skrive selv, er der også en mulighed – ghostwriting. Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht fra Skriveværkstedet har hver især været ghostwritere på mere end ti titler og fortæller om fænomenet.

”Det kan være klienten selv, der kommer til os,” fortæller Heidi Korsgaard. ”Eller det kan være et forlag, der synes, at idéen er god, og vil se noget på skrift. Så må folk fortælle, at de faktisk ikke selv kan skrive bogen. Forlaget kan derfor sige, at personen må have fat i en ghostwriter, eller at de må hjælpe med en ghostwriter.”

Det er kun biografier og fagbøger, Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht er ghostwritere på. Skønlitteratur tager de ikke ind.

Mette de Fine Licht forklarer:

”Det er rigtigt svært at springe ind i en andens fantasi. Et skønlitterært værk er i højere grad en kunstoplevelse eller en æstetisk oplevelse, og især hvis vi er ude i noget kortprosa, er det helt vildt svært at have en ghostwriter på. Det kan jeg næsten ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Det svarer lidt til, at du skal male maleriet for maleren.”

Hvornår har man brug for en ghostwriter?

Ifølge Mette de Fine Licht er der flere grunde til, at folk lader en ghostwriter om at formidle indholdet til bogform:

”Det er tid eller kompetencer. Det er både i forhold til fagbøger og biografier. Det er, at det tager rigtig lang tid og kræver rigtig meget dedikation, og det kræver også meget træning at skrive en god bog.”

De grunde kan Heidi Korsgaard nikke genkendende til. Folk stoler på hendes erfaring og overlader derfor meget af ansvaret for bogens indhold og udtryk til hende:

”Generelt er der stort set altid frie hænder, for folk ved ikke, hvordan man skriver en bog,” fortæller Heidi Korsgaard og uddyber: ”De fleste siger bare: ’Tænd diktafonen, og lad mig fortælle. Så må du gå hjem og finde ud af, hvad der skal ske’.”

Samtidig tilføjer hun: ”Jeg tror, at hvis alle selv kunne og havde tid, så ville de selv gøre det.”

Ghostwriting i praksis

Uanset om det drejer sig om en fagbog eller en biografi, falder meget af ansvaret for bogen på ghostwriteren som den skrivende part. Men det er et samarbejde, hvor både ghostwriter og forfatter engagerer sig.

”Sammen prøver man at finde ud af, hvad bogen skal handle om,” fortæller Heidi Korsgaard. ”Derefter aftaler man nogle interviewdage, som vi plejer at have fordelt over et par uger, hvor man kommer hver dag, og hvor man på forhånd har aftalt, hvad vi skal snakke om den dag.”

Selvom det er ghostwriteren, der ud fra interviewene skriver bogen, er man stadig som forfatter en vigtig agent i processen. Nok har man overladt en stor del af ansvaret for skrivningen og den strukturelle udformning af bogen til en anden, men som Mette de Fine Licht påpeger:

”Det er et tæt, tæt samarbejde. Det kan slet ikke fungere, hvis forfatteren ikke også er meget på. Forfatteren skal levere alt materiale.”

Lavet i samarbejde med Litteratur24. 

Foto: iStock.

 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere