Stemningen betyder alt

Hvordan skal en boghandel se ud i 2019? Besøg hos to af slagsen i Kaunas, Litauen gav to vidt forskellige svar. 

Det er en sand fornøjelse at slentre rundt i bymidten i Kaunas, Litauens næststørste by. Mens stemningsfyldte bygninger fra før Anden Verdenskrig er en sjældenhed i de fleste litauiske provinsbyer, har bymidten hér den efterspurgte turistcharme.

Som betonblokkene rejste sig under kommunismen, forfaldt de gamle huse, der havde overlevet luftbombardementerne under krigen. Det har ændret sig efter Sovjetunionens fald. Gadebilledet nærmer sig den attråede, vesteuropæiske storbystandard mere og mere, som årene går.  

Hvordan ser det ud med litteraturen? Mit mål er to vidt forskellige bogforhandlere.

 

Turister og specialisering

Første stop på gåturen er boghandlen Tükstantis ir Viena Knyga (da.: Tusind og en bog) i et hjørnehus på den smalle, brostensbelagte gågade Vilniaus, hvor de røde murstenshuse ellers primært huser smarte caféer med fortovsbetjening.

Boghandlen er en del af boghandlersamarbejdet Humanitas, der har i alt fem specialiserede boghandlere under sine vinger – tre i hovedstaden Vilnius og to her i Kaunas. Tükstantis ir Viena Knyga er specialiseret i kunstbøger og i engelske bøger i det hele taget – angiveligt byens største udvalg.

I sommerhalvåret er der mange turister, og boghandler Benefa Markaityte, som jeg talte med, anslår, at de står for halvdelen af butikkens omsætning i denne periode.

”Der er ikke så mange butikker i Kaunas, som fører engelske bøger. Derfor snupper vi alle kunderne,” griner hun. I turistpjecen ‘Kaunas in you pocket’ optræder Tusind og en bog også som den eneste boghandel, der åbenbart er værd at nævne.  

Hvad er jeres største udfordringer?

”Vi forsøger at sammensætte vores bogsortiment, så vi både fører de mere populære bøger og bøger fra mindre forlag – noget anderledes, noget nyt. Hos os finder du ikke det samme, som du finder i internetboghandelen.” 

”Bogmarkedet i Litauen,” fortsætter Benefa Markaityte, ”har det ikke så godt, synes jeg. Vi har to store boghandlerkæder i landet, og det går ikke så godt for dem. Desuden har vi en række mindre boghandlere og bogcaféer, og de får færre og færre bøger på hylderne og i stedet en hel masse andre varer. Denne udvikling forsøger vi at undgå.”

 

Hylderne er fyldte hos Tükstantis ir Viena Knyga, og den lille boghandel har kun plads til to-tre kunder ad gangen.

 

Vilniaus går direkte over i den brede gågade Laisves Alèja (da: Frihedsalléen), hvor der løber en midterstribe af slanke lindetræer hele vejen langs den næsten to kilometer lange strækning – en af Europas længste gågader. Der er butikker og restauranter på begge sider. Bygningerne er større her, de fleste er fra mellemkrigstiden.

Mit mål er bogcaféen Knygu Ministerija (da: Bogministeriet), der ligger i modsat ende af alléen. Caféen er i ovennævnte turistpjece beskrevet som et mødested for forfattere, litterater og andre bognørder. – En tiltrækkende varedeklaration.

Nogenlunde midt på Laisves passerer BogMarkedets udsendte to andre boghandlere, nemlig Pegasas, en moderne indrettet butik, der sælger populære bogtitler samt diverse turistsouvenirs, og Centrinis. De to boghandlere ligger kun et halvt hundrede meter fra hinanden.

Mens Pegasas har et par år på bagen, har Centrinis ligget her mange år – og det ses på indretningen. Det er en klassisk boghandel, der i helt overvejende grad har bøger på hylderne. Ligesom Tükstantis ir Viena Knyga.

 

Litteratur og lærdom må være en alvorlig sag, tænker en dansker, opvokset med hvide vægge og kulturradikal protestantisme, når man ser butiksindretningen med skabe og paneler i mørkt træ og slidte flisegulve. I sommervarmen giver disse et behageligt indeklima, og man får lyst til at gennemtrawle reolerne – hvis ikke lige bøgerne var på litauisk. Butikken har et stort udvalg, både skøn- og faglitteratur. Udvalget af engelske bøger er i samme omfang som i danske boghandlere flest, en-to hylder. 

 

Kaunas er europæisk Kulturhovedstad i 2022, og bymidten shines op – p.t. er det meste af Laisves Alèja revet op, så de gående må holde sig til smalle gangstriber i ydersiderne. Kun den nederste del er færdigrenoveret, og hér blomster fortovscaféerne:

Knygu Ministerija ligner en mellemting mellem en klassisk café med fortovsservering og så en boghandel, men med vægt på førstnævnte. Den ligger klemt inde mellem to andre caféer. Denne tidlige eftermiddagsstund er cafégæsterne turister på jagt efter kolde sodavand, varm kaffe og syndig kage.  

Der er næsten kun litauisk-sprogede bøger af både litauiske og udenlandske forfattere, primært populære titler – i forlokalet er alle bøger frontvendte som stemningsgivende udsmykning, mens reolerne bagerst i lokalet har et lidt større udvalg af litteratur.

”De fleste kunder her i sommerhalvåret er turister, men der er også lokale stamgæster, som kommer i caféen hver dag,” fortæller manager Gintaras Safonov. Bogministeriet sælger mest kaffe og kage, oplyser han, men der bliver også solgt en del bøger.

 

Knygu Ministerija. Cafélokalet ud mod gaden.

Hvad er jeres største udfordring?

”Nu har jeg kun været her tre måneder, så det er svært for mig at sige. Men måske er markedsføring vores største udfordring – hvordan vi adskiller os fra såvel andre caféer som boghandlere med hensyn til, hvad vi har, hvad vi sælger.” At præsentere Bogministeriets særegne profil overfor potentielle kunder.  

Gintaras Safonov påpeger, at unge mennesker egentlig ikke har nogen grund til at komme hos boghandlere, hvis de kun er på udkig efter titler, de har allerede bestemt sig på forhånd for at købe. Dem kan de finde på internettet, det er nemmere og ofte billigere.

”De kommer måske her i bogcaféen på grund af stemningen, måske fordi de kan kigge og læse i bøgerne.”

Knygu Ministerija. I det lille indhak i nederste venstre del af billedet er der børnebøger.

 

Forsidebilledet er fra den allernederste del af Laisves med den store, hvide, kvadratiske russisk-ortodokse kirke i midten og Bogministeriets facade yderst til højre. Kirken kan, under normale forhold, ses fra den anden ende af gågaden.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere