Store forskelle i biblioteksbrug

Folk fra Sjællands østkyst besøger bibliotekerne langt oftere end jyder, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik.

Bibliotekerne i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør har haft flest besøgende 2018-20, hvor næsten seks ud af ti borgere har besøgt et biblioteket inden for de seneste tre måneder. I Vesthimmerland, Hedensted og Thisted har kun omkring hver fjerde borger besøgt mindst en biblioteksfilial.

Besøgstallet for de enkelte kommuner et gennemsnit af besøgstallet i de i alt otte kvartaler i perioden 2018-20, så corona spiller altså en mindre rolle.

Undersøgelsen fra Danmarks Statistik peger på andre interessante forskelle kommunerne i mellem, eksempelvis brug af biblioteket:

I Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk har næsten hver anden besøgt biblioteket for at låne eller aflevere bøger ("de klassiske biblioteksopgaver"), mens denne årsag kun dækker hver femte biblioteksbesøgende i kommunerne Faxe, Vesthimmerland, Hedensted og Brøndby.

Kvinder er flittigere lånere end mændene, henholdsvis 39 % af kvinderne mod kun 24 % af mændene angiver dette som deres formål med biblioteksbesøg.

Udlånet af digitale bøger - ebøger og lydbøger - via eReolen steg med en tredjedel i 2019.

---

Foto: iStock/Getty Images.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere