Storytel blandt Europas hurtigst voksende virksomheder

Den 20. maj 2016 offentliggjorde Storytel nyheden om, at de havde købt danske Mofibo. Med et trylleslag var den svenske streamingvirksomhed markedsledende i Danmark. Den ekspansive vækst stoppede dog ikke med opkøbet af Mofibo og i år figurerer Storytel nok engang på listen over Europas hurtigst voksende virksomheder.

Financial Times har netop offentliggjort en liste over de hurtigst voksende virksomheder i Europa, og her figurerer Storytel på en 110. plads. Storytel kommer ind på listen med en imponerende akkumuleret omsætningsvækst på 1.007% fra 2013 til 2016.

Storytel var også på listen sidste år, hvor de kunne vise en tilvækst på 741% fra 2012-2015. Her landede de på en 154. plads. Opkøbene af både Mofibo og det svenske forlag Norstedt er en de faktorer, der gør at Storytel i perioden 203-2016 har øget væksten markant. Opkøbet af People’s Press sidste år har ikke været udslagsgivende endnu for beregningerne.

Der er ingen danske virksomheder på listen over de 1.000 hurtigst voksende virksomheder i Europa.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere