Storytel samler sine egne selskaber i et nyt selskab

Det er de selskaber, der arbejder med bøger og som Storytel har fuld ejerskab over, der nu bliver samlet i Storytel Books.

Som administrerende direktør har man ansat Linda Säresand, som kommer med stor erfaring fra Nordstedts Forlagsgruppe, hvor hun bl.a. har siddet med kontrakter og bæredygtighed. Det skriver det svenske fagblad Boktugg.

I sin rolle som administrerende direktør, bliver Linda Säresand også bestyrelsesformand for en række nordiske forlag heriblandt danske People’s.

I en pressemeddelelse siger Linda Säresand:

”Jeg ser virkelig frem til at bygge Storytel Books sammen med udgivernes administrerende direktører. Vi har en stærk position i et marked i udvikling og indtager en endnu klarere position, når vi samler vores kræfter. Fra et forlagsperspektiv er det mildt sagt også spændende at være en del af Storytels internationale ekspansion.”

Kilde: Boktugg


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere