Strikkede støvlekraver

  • Nye udgivelser
  • 13/03/2017
  • Turbine

Forfatter: Pia Frandsen
Sider: 96
Omslag: Hæftet
Forlag: Turbine

I det danske klima går vi med støvler en stor del af året, så hvorfor ikke gøre en dyd af nødvendigheden med strikkede støvlekraver. Dels giver kraverne ekstra varme, dels er det en oplagt mulighed for at udtrykke sin personlige stil gennem mønster og farvevalg.

Bogen præsenterer tredive originale strikkeopskrifter på støvlekraver i to størrelser: pige og voksen. Alle modeller er dobbelte, så inderside og yderside kan bruges på skift Kraverne passer til både korte og lange støvler. Opskrifterne er markeret efter sværhedsgrad, fra begynder op til erfaren.

Blandt de nemme er ensfarvede modeller i ribstrik. Blandt opskrifter for letøvede og øvede er modeller i glatstrik med enkle strikkede eller påsyede mønstre. Til erfarne strikkere er der opskrifter med snoninger eller mønsterstrik efter diagram.
Forfatteren Pia Frandsen har en mangeårig baggrund inden for håndarbejde. Bogens smukke billeder er taget af fotograf Allan Trolle.

Fakta om bogen
Titel: Strikkede støvlekraver
Forfatter: Pia Frandsen
Sider: 96
Omslag: Hæftet
Forlag: Turbine


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere